Hugh Grant og Sarah J. Parker som New Yorkerpar

3. nov 2008
Hugh Grant og Sarah Jessica Parker forhandler om at blive en del af en ny romantisk komedie.

Hugh Grant og Sarah Jessica Parker forhandler om at blive en del af en ny romantisk komedie.

Filmen er endnu ikke navngivet, men handler om et par fra New York, der er vidner til et mord og derfor bliver en del af et vidnebeskyttelsesprogram.

Det betyder, at det travle storby-par er nødt til at flytte langt ud på landet i en lille bytte by, skriver variety.com.

Filmen skrives og instrueres af Marc Lawrence, der tidligere har arbejdet sammen med Hugh Grant i filmene 'Music and Lyrics' og 'Two Weeks Notice'.

Sarah Jessica Parker er senest kendt fra filmatiseringen af 'Sex and The City' og filmen 'Smart People'.

Marc Lawrence har også skrevet 'Miss Congeniality'-filmene med Sandra Bullock i hovedrollen.

-Newspaq

faktaboks