20201208-164926-L-1920x1280we
Hospitalsansatte har travlt på et dansk corona-afsnit (genrefoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Dystert billede af hospitalers arbejdsmiljø: Patientsikkerhed truet flere steder

25. jan 2021, 23:55
Der bliver jævnligt begået fatale fejl på landets hospitaler, fordi arbejdspresset er for højt. Det viser en aktindsigt fra Arbejdstilsynet over afgørelser i 2020. Det høje arbejdspres er accelereret under coronakrisen, lyder det.

Fejlmedicinering af patienter, forglemmelser inden operationer og for tidligt fødte børn, der risikerer alvorlige komplikationer. 

Patientsikkerheden er truet på flere af landets hospitaler, fordi personalet er underlagt et voldsomt arbejdspres.

Det viser en aktindsigt i afgørelser om psykisk arbejdsmiljø til hospitalerne i 2020, som A4 Arbejdsmiljø har fået fra Arbejdstilsynet.

LÆS OGSÅ: Flere partier vil stoppe blødningen på hospitaler: 'Vi kan ikke leve med situationen'

I Dansk Sygeplejeråd er man ikke overrasket over situationen.

- Det er desværre ikke overraskende udvikling. Før corona var der overhovedet ikke overensstemmelse mellem mængden af opgaver og ressourcer på hospitalerne. Corona har gjort, at det høje arbejdspres er accelereret yderligere, siger Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, til A4 Arbejdsmiljø.

Sidste år udstedte Arbejdstilsynet 41 afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven til hospitaler, der havde problemer med vold og traumatiske hændelser og stor arbejdsmængde og tidspres.

Det er det højeste antal afgørelser i forhold til disse arbejdsmiljøproblemer i fem år. I 2016 var der 32 afgørelser.

I alle afgørelser fra 2020 fremgår det, at der jævnligt sker fejl, der er til fare for patienterne.

Ingen kan leve med, at der bliver begået fejl, der potentielt kan betyde forskellen på liv og død. Hverken hospitalsansatte, samfundet eller politikerne, understreger Anni Pilgaard.

- Vi har lavet undersøgelser, der viser, at 6 ud af 10 sygeplejersker overvejer at forlade faget, fordi de ikke kan leve med, at arbejdstempoet går ud over patientsikkerheden. Sundhedsvæsenet ville briste og bryde sammen, hvis sygeplejersker gjorde alvor ud af at forlade faget. Det er et faresignal, vi ikke kan sidde overhørig, og der er brug for politisk handling nu, siger hun.

'Arbejdstilsynet kan ikke konkludere på patientsikkerhed'

I Danske Regioner anerkender man, at arbejdspresset visse steder kan være højt. Særligt i en tid med mange coronapatienter og stor uforudsigelighed i sundhedsvæsenet.

Hvis man glemmer noget eller gør noget uhensigtsmæssigt for patienterne, vil det være de færreste, der ikke reagerer ved dårlig samvittighed, skam, skyld og en følelse af utilstrækkelighed. At man ikke slår til i sit arbejde. (..) Man vil vende det indad, og det er den direkte vej til stress og sammenbrud
Karen Albertsen, forsker i psykisk arbejdsmiljø, TeamArbejdsliv

Men trivslen er generelt god på mange hospitaler, understreger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og medlem af Danske Regioners bestyrelse. Han henviser til en række trivselsmålinger, der tegner et mere positivt billede af situationen. Sygefraværet er faldet flere steder, lyder det.  

- Vi skal passe på med at bruge Arbejdstilsynets påbud til at konkludere i forhold til patientsikkerheden. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal forholde sig til, om der problemer med patientsikkerheden. Når det er sagt, skal vi jo lytte til det, hvis nogen føler, at de generelt ikke kan levere en god indsats. Vores indtryk er, at der generelt er stor trivsel på sygehusene. Så det er en ledelsesopgave at tage fat i det, de steder hvor der er problemer, siger Anders Kühnau til A4 Arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: 'Skoda-behandling' af patienter: 10 beskrivelser understreger voldsomt arbejdspres på hospitaler

Men når både ledelse og medarbejdere bekræfter i de her afgørelser, at arbejdspresset betyder, at der bliver begået fejl, skal man så ikke have tiltro til det, de fortæller?

- Vi skal sikre os, at det ikke går ud over patientsikkerheden i perioder med travlhed. Det skal ledelserne på sygehusene være opmærksomme på i det daglige. Når vi eksempelvis har mange behandlingskrævende patienter – eksempelvis under coronakrisen - skal vi være mere opmærksomme på, at arbejdspresset ikke bliver så højt, så det går ud over patientsikkerheden, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Arbejdspres fører til svigt af spædbørn i respiratorer

Når der sker fejl, kan det få store konsekvenser for patienters helbred og sågar overlevelseschancer.

Det er de pinligt bevidste om på neonatalafsnittet på børne- og ungeafdelingen på Hvidovre Hospital, der behandler for tidligt nyfødte børn. Afsnittet fik i marts 2020 et påbud om at rette op på problemer med et massivt arbejdspres blandt personalet.

Det fremgår af afgørelsen, at det høje arbejdstempo kan få ”fatale konsekvenser” for de indlagte børn.

”Ledelsen oplyser, at manglende tæt overvågning også gør sig gældende i forhold til børn i respirator og børn med kramper, hvor de ansatte sætter teknisk udstyr/overvågning på barnet og forlader stuen, mens forældrene sættes til at holde øje på skærmen”

”Ledelsen vurderer, at dette ikke lever op til de faglige standarder på området, og at det kan have betydning for muligheden for at fange væsentlige udsving i børnenes tilstand”, står der i afgørelsen fra Arbejdstilsynet.

Det kan blive en stor psykisk belastning, hvis man begår fejl, særligt når man har andres liv i hænderne, vurderer Karen Albertsen, forsker i psykisk arbejdsmiljø fra konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv.

- Hvis man glemmer noget eller gør noget uhensigtsmæssigt for patienterne, vil det være de færreste, der ikke reagerer ved dårlig samvittighed, skam, skyld og en følelse af utilstrækkelighed. At man ikke slår til i sit arbejde.

- Den følelse vil man have, uanset om det i virkeligheden er rammerne for arbejdet, der er utilstrækkelige. Man vil vende det indad, og det er den direkte vej til stress og sammenbrud, forklarer hun.


Sygehus-ledelser skal have fokus på arbejdspres, siger Anders Kühanu, Danske Regioner. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Svingdør på afdelinger

Coronasituationen har medført store forandringer på landets hospitaler. Ansatte bliver pålagt at hjælpe til på coronaafsnit, selvom de ikke har lyst. Og de, der bliver tilbage på andre afdelinger, må løfte en større byrde.

Operationer bliver udskudt, og samtidig forsøger ledelserne at lægge en vagtkabale, der udfordres af, at ansatte smittes med covid-19 og må gå i isolation.

Vi skal have sygeplejerskerne til at blive på de samme afdelinger i længere tid. Det er både til gavn for patienterne, kollegerne og hele systemet. Arbejdsgiverne har simpelthen ikke råd til at lade være
Anni Pilgaard, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

I afgørelserne fra Arbejdstilsynet fortæller ansatte, at der ikke er tilstrækkeligt med tid til at lære nyuddannede op. Ifølge dem er det et stort problem med stor personaleomsætning, fordi kompetencer og viden går tabt, når sygeplejersker sygemeldes eller siger op.

Det hårde arbejdsmiljø med meget overarbejde og begrænsede muligheder for afspadsering belaster ansatte i en sådan grad, at de går grædende til eller fra job.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er der en særlig udfordring med nyuddannede, der kommer direkte fra skolebænken. Det kræver tid og oplæring at blive en god sygeplejerske i praksis, lyder det. 

LÆS OGSÅ: 10 ansatte sagde op på et halvt år: Afdeling lagt ned af arbejdspres

Det kræver også meget af erfarne medarbejdere, når de modtager nye kolleger, som skal læres op. Det øger deres arbejdspres.

- Hvis man laver et godt introduktionsforløb for nyuddannede, og man ikke sender dem ud på selvstændige vagter, før de er fagligt kompetente, stiger chancen for, at de bliver på afdelingen i helt op til tre år. Det viser forskningen, siger Anni Pilgaard og uddyber:

- Patientsikkerheden hæves på de afdelinger med lille personaleomsætning. Vi skal have sygeplejerskerne til at blive på de samme afdelinger i længere tid. Det er både til gavn for patienterne, kollegerne og hele systemet. Arbejdsgiverne har simpelthen ikke råd til at lade være, siger hun.

Kræver flere ansatte på finanslov

I Danske Regioner er man allerede i fuld gang med at forbedre introduktionsforløbene for nyuddannede, fortæller Anders Kühnau.

Initiativet er en del af den aftale, regeringen indgik med regionerne i januar 2020. Her aftalte man også at øge antallet af sygeplejersker på danske hospitaler med 1.000 i løbet af 2020 og 2021.

- Foruden introduktionsforløbene skal vi også sørge for, at der er en ordentlig sammenhæng i de studerendes praktikforløb, så vi mindsker frafaldet hos dem, der er under uddannelse og i praktik.

- Nogle taler om, at sygeplejersker oplever et praksis-chok, når de kommer fra uddannelse og ud i virkeligheden på hospitalerne. Vi skulle gerne fastholde flere af de studerende og nyuddannede i stillingerne, siger Anders Kühnau.

En fremskrivning fra Dansk Sygeplejeråd anslår, at der i 2025 vil mangle omkring 6.000 sygeplejersker. Derfor har sygeplejerådet opfordret til, at der findes penge til at hæve ambitionen med 2.000 flere sygeplejersker på finansloven for 2022.