Hornbech frygter illegale indvandrere

12. aug 2008
Integrationsministeren er stærkt bekymret for, at EU åbner døren for en strøm af illegal indvandring til Danmark.

Skrevet i samarbejde med Pernille Mainz, [email protected]

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er bekymret.

Hun er nervøs for, at den såkaldte Metock-dom fra EF-domstolen vil medføre, at Danmark nu bliver udsat for illegale indvandrere i form af  afviste asylansøgere, der ikke kunne få ophold i Danmark.

- Jeg er ret bekymret over, at man kunne forestille sig, at afviste asylansøgere i Danmark kan rejse til Sverige og blive familiesammenført , for derefter at vende tilbage til Danmark igen, siger Birthe Rønn Hornbech.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Vi vil ikke finde os i denne form for hvidvaskning af illegal indvandring, siger hun til Avisen.dk.

Hun har nu taget kontakt til en række EU-ambassadører og EU-kommissæren for at få sat problemet med illegal indvandring på dagordenen.

- Vi ser gerne en anden EU-ret, end det Metock-dommen er et udtryk for, siger integrationsministeren til Avisen.dk. 

      

faktaboks