Hold dig fra grillkyllingen

13. aug 2008
Hold dig langt væk fra grillkyllingen, hvis du vil kunne se dine fødder og kast dig i stedet over shawarmaen. Se listen over grillbarens værste kaloriesyndere her.

Når du søndag eftermiddag står i kø hos den lokale grillbar med resten af byens tømmermændsramte eksistenser, er det værd at kigge lidt ekstra på menukortet, hvis du vil undgå at sætte tænderne i den værste kaloriebombe.

Firmaet SMSButler.dk har netop oprettet en service, hvor man via sms får helseråd tre gange om dagen og lister med hvilke retter, der sætter sig mest på sidebenene.

Målet er at fjerne Danmark fra førerfeltet i den globale fedmeepedemi og forbedre motionsvanerne hos det danske folk, siger idémanden Peter Bindner til Fpn.dk

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks

Listen over de værste kaloriesyndere

1. 1/2 grillkylling med pommes frites, 1635 kcal pr. portion

2. Fiskefilet med remoulade, 1422 kcal pr. portion

3. Pølsemix, 1050 kcal pr. portion

4. Pizza, 919 kcal pr. portion

5. Stegt flæsk med persillesovs, 917 kcal pr. portion

6. Hakkebøf med bearnaisesovs, 902 kcal pr. portion

7. Burger og pommes frites, 870 kcal pr. portion

8. Forårsrulle med salat og dressing, 770 kcal pr. portion

9. En fransk hotdog med dressing, 535 kcal pr. portion

10. Pitasandwich (shawarma), 490 kcal pr. portion