Højtuddannede styrer kommunerne

24. okt 2013, 11:10
Faglærte og ufaglærte sidder på bageste række i lokalpolitik, viser ny undersøgelse. Folkeligheden går fløjten, konkluderer kommunalforsker.

Folkevalgte med lange, boglige uddannelser har lettere adgang til magtfulde poster i det lokale demokrati, mens håndværkere, ufaglærte og andre kortuddannede må nøjes med en plads på bageste række.

Det er i grove træk den konklusion, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) drager i en netop offentliggjort undersøgelse.

Her kan man se, at der er flest udvalgsformænd, som har en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens borgmesterposten hyppigere er bemandet af en person med en kandidatgrad på cv'et.

Programleder Ulf Hjelmar konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at højtuddannede bestemmer mest i byrådet.

"Uddannelse har fået større betydning i lokalpolitik, fordi vi har fået større kommuner og teknisk mere komplicerede sager," siger han.

Maler: Jeg er det kuriøse indslag

Undersøgelsen kommer forud for kommunalvalget den 19. november, hvor knap 2.500 byrådssæder skal fordeles.

Ved udgangen af sin første valgperiode i Albertslund kan maleren Paw Østergaard Jensen skrive under på, at uddannelse og magt hænger sammen i lokalpolitik.

"For at fungere som udvalgsformand eller borgmester, skal man kunne spille op mod en forvaltning, som er relativt højt uddannet. Så selv om man ofte bliver taget pænt imod som det lidt kuriøse indslag, oplever jeg jo også, at man ikke er en af de tunge drenge," siger socialdemokraten.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har byrådene traditionelt været præget af større mangfoldighed end Folketinget.

Men det er så småt ved at ændre sig.

"Den folkelighed, som hidtil har præget lokalpolitik, går mere og mere fløjten. Vi kan nu se, at det er de samme Djøf-typer som på Christiansborg, der bemander de kommunale topposter," siger han.

Æder Excel-ark råt

Nogen vil mene, at det er flintrende ligegyldigt, mens det for andre et kæmpe demokratisk problem, forklarer Roger Buch.

Debattøren Matthias Tesfaye hører til de sidste.

"Beslutninger bliver bedre, når forskellige erfaringsgrundlag mødes. Der er en masse ting, som kun får begrænset politisk opmærksomhed, fordi det ikke fylder noget i hverdagen for de mennesker, der skal træffe beslutningerne," siger den uddannede murersvend og tidligere næstformand i SF.

Matthias Tesfaye mener, at mange lokalpolitiske beslutninger afspejler, at de toneangivende byrådsmedlemmer æder embedsmændenes Excel-ark råt.

"Den der PDA (håndholdt computer, red.), som alle hjemmehjælpere render rundt med, var da aldrig blevet så udbredt, hvis der sad flere SOSU'er i byrådene," siger han.

Magtanalyse

Menige medlemmer

  • Grundskole - 5 pct.
  • Gymnasial uddannelse - 7 pct.
  • Specialarbejder - 0,2 pct.
  • Erhvervsuddannelse - 24 pct.
  • Kort, videregående udd. - 10 pct.
  • Mellemlang videregående - 32 pct.
  • Lang videregående udd. - 21 pct.

 

Udvalgsformænd

  • Grundskole - 3 pct.
  • Gymnasial uddannelse - 4 pct.
  • Specialarbejder - 0 pct.
  • Erhvervsuddannelse - 19 pct.
  • Kort, videregående udd. - 11 pct.
  • Mellemlang videregående - 41 pct.
  • Lang videregående udd. - 20 pct.

 

Borgmester

  • Grundskole - 0 pct.
  • Gymnasial uddannelse - 5 pct.
  • Specialarbejder - 0 pct.
  • Erhvervsuddannelse - 19 pct.
  • Kort, videregående udd. - 7 pct.
  • Mellemlang videregående - 37 pct.
  • Lang videregående udd. - 33 pct.

 

Kilde: "Lokalpolitikeres rolle og økonomiske råderum", KORA 2013.

 

822 politikere har svaret.