Højtuddannede: Arbejdet var mindre stressende under coronakrisen

Flere akademikere har oplevet mindre stress, samtidig med at de har været stort set lige så effektive som normalt under corona-krisen. Hvor 40 procent i august sidste år havde tegn på stress, gjaldt det samme ”kun” for 33 procent i maj måned under corona-krisen.

Det viser en ny undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Magisterforening.

- Det overrasker mig umiddelbart, fordi vi tidligere har studeret hjemmearbejde og fleksible arbejdsforhold, og vi har hver gang konkluderet, at det er udmærket med hjemmearbejde, men der skal ikke være for meget af det. Det er vigtigt at have kontakt med leder og kolleger - også fysisk og ikke kun online - for at få en arbejdsplads og et samarbejde til at fungere, siger professor emeritus Helge Hvid fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet til Magisterbladet.

Han advarer dog om at drage generelle konklusioner om hjemmearbejdets betydning for arbejdsmiljøet ud fra oplevelser under coronaen, fordi der herskede helt specielle forhold. For eksempel oplevede nogle, at opgaver blev udskudt og arbejdspresset blev mindre.

Flere akademikerne oplevede generelt under coronakrisen, at de havde tid nok til opgaverne og kunne udføre dem med en tilfredsstillende kvalitet. Det skyldes bl.a. at ledelsen var bedre til at prioritere, hvilke opgaver, som skulle løses. Samtidig medførte de nye arbejdsformer kun en lille forringelse af produktiviteten, og den ugentlige arbejdstid faldt i gennemsnit fire timer til 35,9 timer om ugen - inklusive frokostpause.

Noget tyder på, at mange ledere er lykkedes med at lede på distancen, siger stressforsker og cand.psych. Tanja Kirkegaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Ifølge forskningen sænker det stress-niveauet, når opgaver er klart prioriterede, og der er tid nok til at udføre dem i en tilfredsstillende kvalitet.

- Hvor er det fantastisk at se den positive effekt, når man eksperimenterer med arbejdsmåder i praksis. Måske fortæller det, at man til hverdag kan risikere at glemme det med tydelig ledelse, prioritering og tid nok til opgaverne, siger hun til Magisterbladet.

Begge forskere opfordrer til, at man på arbejdspladserne taler om, hvad der skete under corona-krisen, og hvad man med fordel kan forandre fremadrettet til gavn for arbejdsmiljøet.

Netop sådan en evaluering planlægger Lene Krabbesmark i juni med de 13 medarbejdere, der arbejder i administrationen i Lolland-Falsters Stift.

- Der sidder nogle chefer rundt­omkring, som gerne hurtigst muligt vil tilbage til at arbejde præcis som før. Det tolker jeg som manglende tillid, og det har jeg ikke set belæg for hverken i dette eller i mine tidligere job, siger leder Lene Krabbesmark til Magisterbladet.