Sidste var der mere end 200.000 forløb, hvor ledige kom i gratis virksomhedspraktik i supermarkeder eller andre virksomheder. Foto: Marie Hald / Scanpix

Fagforening klager over skjult statstøtte: Kan sætte stopper for ledige i gratis supermarkedpraktik

29. apr, 20:13
Ifølge HK Handel har brugen af gratis virksomhedspraktikanter i landets supermarkeder nået et punkt, hvor der er tale om skjult statstøtte. Fagforeningen har nu sendt en klage til EU-kommissionen, der i sidste ende kan koste dyrt for landets store supermarkedskæder.

Når ledige kontanthjælpsmodtagere sendes i praktik i landets supermarkeder, er der tale om en ordning, der forsyner store kæder som Coop og Salling Group med gratis arbejdskraft og uretmæssigt sparer dem for millioner i udgifter til løn.

LÆS OGSÅ: Plastikkirurg forlod det offentlige for det private: ‘Det handler ikke kun om bedre løn’

Sådan lyder kritikken fra fagforeningen HK Handel, der nu har klaget til EU-kommissionen over den danske virksomhedspraktikordning, som ifølge fagforeningen er udtryk for skjult statsstøtte. 

Ifølge Per Tønnesen, formand i HK Handel, består den ulovlige statstøtte i, at landets supermarkedskæder gennem virksomhedspraktikordningen får adgang til store mængder gratis arbejdskraft, som hjælper dem med at spare store summer på omkostninger til løn. 

- Gruppen af virksomhedspraktikanter i supermarkederne er så stor, og antallet, der efterfølgende bliver ansat i supermarkederne, er så lille, at der ikke længere er tale om en ordning, der hjælper ledige tilbage på arbejdsmarkedet, siger Per Tønnesen.

- Der er tale om en skatteyderfinansieret ordning, som hjælper virksomheder, der i forvejen giver overskud i milliardklassen, med at spare på regningen til de ansattes løn, mener HK Handel-formanden. 

Professor: Virksomhedspraktik er bedre end sit rygte 

Fagforeningen HK Handel har i flere år rettet en skarp kritik af ordningen, hvor kontanthjælpsmodtagere sendes i ulønnet praktik i landets supermarkeder. 

Hos HK Handel er man særligt utilfreds med, at det ifølge fagforeningen kun er ganske få virksomhedspraktikforløb, der munder ud i et job til den ledige kontanthjælpsmodtager. 

Ifølge en rapport, som konsulenthuset Højbjerre Brauer & Schultz sidste år lavede for HK Handel, var der i 2018 knap 50.000 forløb, hvor ledige blev sendt i ulønnet praktik i et af detailbranchens supermarkeder. 

Samme rapport viser, at syv procent af de kontanthjælpsmodtagere, der afsluttede deres praktikforløb i de første seks måneder af 2017, var ansat i et supermarked et år senere. 

Samtidig viser en analyse, som Rockwool Fonden har lavet af mere end 180.000 virksomhedspraktikforløb fra 2011 til 2014, at kun fem pct. af forløbene endte med, at den ledige kontanthjælpsmodtager fik job i virksomheden. 

Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet, advarer dog mod at se de lave ansættelsesandele som et udtryk for, at ordningen med at sende ledige i praktik i supermarkeder er en fiakso. 

LÆS OGSÅ: Ny rapport om virksomhedspraktik overrasker forsker: 'Viser jo, at det virker'

- Virksomhedspraktik er et af de få værktøjer i den arbejdsmarkedspolitiske værktøjskasse, som vi rent faktisk kan se en effekt af, når det kommer til at få ledige i arbejde, siger Thomas Bredgaard. 

Thomas Bredgaard understreger dog, at han forstår HK Handels bekymring i forhold til, at brugen af virksomhedspraktikanter kan misbruges til at erstatte lønnet personale i landets supermarkeder.

- Der har været eksempler på misbrug af virksomhedspraktikordningen, og det skal man for alt i verden skal undgå. Ordningen skal ikke bruges til at give virksomheder rabat på lønkroner, siger Thomas Bredgaard. 

Ifølge Thomas Bredgaard er der 'god timing' i forhold til at få prøvet spørgsmålet om virksomhedspraktikkens lovlighed netop nu. 

- Efter coronakrisen kommer der til at være en masse nye ledige, som i mange tilfælde er klar til at gå ud og passe et lønnet job med dags varsel. Her gælder det om at sikre, at de ikke cykler rundt i ulønnede praktikophold i stedet for at komme i job, siger professoren.

Kan koste millioner

Hvis EU-kommissionen giver HK Handel medhold i fagforeningens klage og vurderer, at den danske virksomhedspraktikordning er udtrykt for skjult statstøtte, kan det ende med at koste dyrt for store danske supermarkedskæder. 

Det vurderer Pernille Wegener Jessen, juraprofessor og ekspert i EU-ret ved Aarhus Universitet.

- Hvis kommissionen vurderer, at en ordning er ulovlig og har givet uretmæssige økonomiske fordele til en bestemt virksomhed eller industri, vil den ulovlige støtte skulle betales tilbage, siger Pernille Wegener Jessen. 

- Samtidig vil den pågældende stat skulle stoppe den ulovlige statsstøtte, og eventuelt ændre ordningen, så den opfylder EU-kommissionens betingelser for lovlig statstøtte, tilføjer professoren. 

Ifølge Pernille Wegener Jessen vil tilbagebetalingen tage udgangspunkt i den besparelse eller økonomiske gevinst, som virksomheden har opnået gennem den ulovlige statsstøtte. 

- I det her tilfælde vil man højst sandsynligt tage udgangspunkt i den besparelse iform af lønkroner, som virksomhederne har opnået ved at bruge ulønnede praktikanter fremfor almindeligt ansat personale, vurderer Pernille Wegener Jessen. 

Ifølge beregninger, som HK Handel har foretaget på baggrund af et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, sparede landets to største supermarkedskæder, Coop og Salling Group, i 2017 til sammen knap 600 mio. kroner i lønudgifter ved at bruge virksomhedspraktikanter og anden såkaldt støttet beskæftigelse. 

Professor: Skal bevise at konkurrence fordrejes

Pernille Wegener Jessen understreger dog, at der generelt er visse muligheder for at få EU-kommissionens godkendelse til ordninger, der har til formål at få borgere i beskæftigelse. 

Samtidig bemærker hun, at den store udfordring i forhold til HK Handels klage formentlig består i, om fagforeningen kan påvise, at den danske virksomhedspraktik-ordning begunstiger visse virksomheder frem for andre, såsom landets store supermarkedskæder, således at konkurrencen på markedet fordrejes.

- Umiddelbart fremstår virksomhedspraktikordningen jo som en generel ordning, som alle virksomheder kan benytte sig af. Men det er det spørgsmål, som EU-kommissionen skal tage stilling til, hvis de tager sagen op, siger Pernille Wegener Jensen. 

Politikerne har bedt os om at tage ledige i virksomhedspraktik for at hjælpe dem med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Den opgave er vi glade for at løse
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør

Selv hvis EU-kommissionen behandler klagen fra HK Handel og finder, at virksomhedspraktikken er udtryk for lovlig statsstøtte, kan det dog stadig få økonomiske konsekvenser for landets supermarkeder. 

Ordningen, hvor staten sender ledige danskere i ulønnet praktik i virksomheder, er nemlig aldrig blevet anmeldt til EU som statsstøtte af den danske stat. 

- Hvis EU-kommissionen konkluderer, at virksomhedspraktik kan godkendes som forenelig statstøtte, så er det jo for så vidt fint, siger Pernille Wegener Jessen.

- Problemet består i, at ordningen stadig har været ulovlig, indtil den blev godkendt, og derfor skal eventuel statstøtte for den periode også betales tilbage med renter, tilføjer professoren.

Arbejdsgivere: Mange bliver ansat

Hos Salling Group, der ejer Bilka, Føtex og Netto, afventer man EU-kommissionens vurdering af HK Handels klage, men fortsætter ellers brugen af virksomhedspraktikanter som hidtil. 

Det oplyser pressechef Kasper Reggelsen i et mailsvar til A4 Arbejdsliv. 

- Folketinget har besluttet, at afklaringer og opkvalificeringer af ledige skal foregå i en virksomhed, ligesom flygtninge skal i virksomhedspraktik indenfor de første fire uger i en kommune. Den opgave hjælper vi med i et godt samarbejde med kommunerne, og rigtig mange ledige i jobrettede forløb ender med at få fast ansættelse hos os, hvilket vi er stolte af, skriver pressechefen.

Ifølge Salling Groups egne tal blev der i 2018 påbegyndt i alt 4.991 forløb, hvor ledige borgere kom i virksomhedspraktik i et af gruppens supermarkeder.

Sidste år kunne A4 Arbejdsliv fortælle, at det kun var knap halvdelen, 44 procent, af Salling Groups virksomhedspraktikanter, der rent faktisk gennemfører deres praktikforløb. Ifølge pressechefen ansætter Salling Group godt hver tredje ledige, der gennemfører en virksomhedspraktik hos koncernen.

Hos konkurrenten Coop, der blandt andet driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta, lyder der en tilsvarende melding fra informationsdirektør Jens Juul Nielsen. 

LÆS OGSÅ: Fagforbund langer ud efter De Radikale

- Politikerne har bedt os om at tage ledige i virksomhedspraktik for at hjælpe dem med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Den opgave er vi glade for at løse, men hvis EU-kommissionen vurderer, at ordningen er ulovlig, retter vi os naturligvis efter det, siger Jens Juul Nielsen til A4 Arbejdsliv.