Adfærdspsykolog Jill Byrnit mener, det er imponerende, hvor længe vi egentlig har været gode til at holde afstand og spritte af. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Butiksansatte i opråb til kunder: Hold nu afstand og sprit af

11. aug 2020, 06:00
Butiksansatte er utrygge ved, at flere og flere kunder bliver dårligere til at holde afstand og spritte af. Adfærdspsykologer er overbeviste om, at folk vil begynde at stramme op, hvis smittetallet fortsætter med at stige.

Vask dine hænder og sprit af. Host eller nys i ærmet. Begræns fysisk kontakt. Vær opmærksom på rengøring. Hold afstand og vis hensyn. 

Sundhedsstyrelsens femstrengede parole om forebyggelse mod coronasmitte er efterhånden velkendt blandt størstedelen af danskerne.

Det til trods oplever flere af HK Handels medlemmer, som er butiksansatte, at mange kunder er begyndt at slække, når det kommer til at holde afstand og anvende håndsprit. 

– Når vi spørger vores medlemmer ind til det her, er svaret det samme: 'Folk slækker på reglerne'. Aktuelt har jeg fået en mail fra en, der skriver, om vi ikke vil hjælpe med at sætte fokus på at få kunderne til at overholde retningslinjerne. Og hvis jeg ringede rundt i landet og spurgte, tror jeg, at de fleste ville sige, at de oplever det samme, siger Mette Høgh, direktør for HK Handel Hovedstaden, til A4 Arbejdsliv. 

Nogle bliver lidt stødt på manchetterne over, at man siger: 'husk lige at spritte af'. Det er ikke alle, der siger undskyld. Nej, så vil de hellere komme med en bemærkning a la 'det skal du sgu ikke blande dig i'
Mette Høgh, direktør for HK Handel Hovedstaden

Først på ugen adspurgte HK Handel deres medlemmer på Facebook, hvordan det går ude i butikkerne, og her var den overordnede tilbagemelding, at folk er blevet dårligere til at overholde retningslinjerne, når de handler. 

– Det virker, som om danskerne slækker lidt, når det går godt. Butikkerne er et sted, hvor vi bare kommer, men vi tænker ikke over konsekvenserne for medarbejderne. Vi hører jo hele tiden om SOSU'erne, sygeplejerskerne og lægerne, men 'hverdagens helte', som de blev udråbt som til at starte med, det blegner lidt med den her adfærd. I hvert fald i detailhandelen, lyder det fra Mette Høgh.

Imponerende, hvor længe vi har overholdt retningslinjerne

Ud fra en adfærdspsykologisk betragtning er det dog ikke så underligt, at folk begynder at slække på reglerne ude i butikkerne, forklarer Henrik Høegh-Olesen, der er professor på psykologisk institut ved Aarhus Universitet: 

– Den der første alert-følelse, hvor man er på vagt og meget engageret, er klinget af. Der er grænser for, hvor længe man kan være i en beredskabstilstand. Og når det samtidig er de færreste, der også kender nogen, som er smittet med corona, så er det jo langsomt, som om verden er, som den plejer at være, siger Henrik Høegh-Olesen.

Jill Byrnit, der er uddannet psykolog og ph.d. i evolutionspsykologi og aktuel med bogen 'Grøn af misundelse - og andre fortællinger om det moderne menneskeliv', mener, at man egentlig må lette på hatten over, hvor gode vi mennesker egentlig har været til at holde afstand.

– Når man tænker på, at nogle af tingene er så grundlæggende kontraintuitivt for os mennesker at gøre, så er det jo egentlig imponerende, hvor gode vi har været. Vi er jo meget sociale væsner, hvor vi under normale omstændigheder står væsentligt tættere end to meter fra hinanden. Så der er jo noget, der skal overskrides, hvis vi eksempelvis skal overholde det her afstandskrav, siger hun og tilføjer: 

LÆS OGSÅ: 'Det er lidt, som om folk ikke rigtig forstår, der stadig er den her sygdom'

–  Så er der det med at spritte hænder: Dels er det jo ikke specielt behageligt, hvis du gør det tilpas mange gange i løbet af dagen, og folk har ikke sådan en naturlig drift mod, at man skal vaske hænder konstant, og det er jo netop derfor, at det er noget, man bliver nødt til at sige til folk igen og igen, da det ikke er noget, der falder os naturligt at gøre. 

Ifølge Jill Byrnit skal man have en vis forståelse for, at der intet er af det her, der ligger lige til højrebenet, fordi vi ikke er vant til det.

– Det er noget, man skal lære. Grunden til, at folk i en række asiatiske lande er lynhurtige til at benytte mundbind, er, fordi de har nylige erfaringer med både SARS, fugleinfluenza, MERS og luftforurening, mens vi i Europa har været meget forskånede.

En ledelsesopgave at sikre godt arbejdsmiljø 

Efter sundhedsmyndighederne begyndte at modtage mange henvendelser om, at især københavnerne var dårlige til at overholde de gængse adfærdsregler, når de handler, valgte HK Handel Hovedstaden at udvikle en pjece med titlen 'Sådan er du en god kunde under coronakrisen', som i første omgang vakte glæde i handelslivet. 

Jeg forestiller mig, at butiksansatte i Aarhus og Ringsted for øjeblikket ikke vil blive mødt af vrisne kunder, hvis de beder folk om at overholde retningslinjerne
Jill Byrnit, psykolog og ph.d. i evolutionspsykologi

Men i takt med at smittetallet blev ved med at falde efter genåbningen, er kunderne igen blevet dårligere til at overholde de gældende retningslinjer, mens andre kunder direkte modargumenterer dem, forklarer Mette Høgh:

– Vi har hørt om, at det ikke er alle kunder, der tager det her lige pænt. Nogle bliver lidt stødt på manchetterne over, at man siger: 'husk lige at spritte af'. Det er ikke alle, der siger undskyld. Nej, så vil de hellere komme med en bemærkning a la 'det skal du sgu ikke blande dig i', fortæller flere af vores medlemmer.

Her mener Mette Høgh, at lederne i handelslivet skal træde til og skåne medarbejderne fra de mest vrissende kunder.

– Det er en ledelsesopgave at sikre, at arbejdsmiljøet i butikkerne er, som det skal være, og at det ikke er den enkelte medarbejder, som står i den her kedelige situation, hvor man skal diskutere med en kunde. Her må man som leder være synlig og gå rundt til kunderne og bede dem om at overholde gældende regler. For det kan jo også have konsekvenser for butikkerne, hvis de her restriktioner ikke bliver overholdt.

Der skal ny opblusning til, før folk strammer op

Overordnet set kan en pjece dog ikke gøre ret meget, så længe smittetallene er lave, men måske kan den aktuelle situation, hvor smittetallene blusser op igen, ændre på den generelle adfærd:

– Når smittetallet stiger, som vi kan høre, at det gør nu, så begynder den her fare på ny at blive skærpet. Så i det øjeblik, at der slås på dommedagstrommerne, og vi præsenteres for statistikker, der viser, at det her fænomen vokser, hvor vi i værste konsekvens måske på ny skal til lukke ned, jamen så begynder flertallet at overholde de her restriktioner igen, siger Henrik Høegh-Olesen.

Havde smittetallet steget med det samme i takt med genåbningen, havde folk ifølge Jill Byrnit også været mere kontinuerlige i deres adfærd med at huske at spritte af og holde afstand.

– Jeg tror, de fleste mennesker vil have, at der er en eller anden form for proportionalitet i, hvad det er, vi bliver bedt om: Det giver jo rigtig god mening, hvis man kan se, at det går dårligt. Men det har jo bare ikke været virkeligheden herhjemme indtil for 14 dage siden.

Hun er dog, ligesom Henrik Høegh-Olesen, overbevist om, at den aktuelle situation med højere smittetal vil ændre på folks adfærd igen: 

– Jeg er faktisk ret fortrøstningsfuld for, at ligeså snart det ikke går så godt, så bliver folk igen mere opmærksomme – det er nok også noget, vi ser i disse dage i Aarhus og Ringsted, forklarer Jill Byrnit og tilføjer: 

– Jo mindre intuitivt, det er at gøre noget, desto mere skal der være gode argumenter for at gøre det, og desto mere irriteret bliver du så også over, at folk – i nogens optik – kommer til at fremstå som politibetjente. Jeg forestiller mig, at butiksansatte i Aarhus og Ringsted for øjeblikket ikke vil blive mødt af vrisne kunder, hvis de beder folk om at overholde retningslinjerne. Men andre steder kan folk måske mere være sådan: 'Prøv nu lige at få noget proportionalitet ind i det', når det nu ikke har været slemt.