HK-formand Kim Simonsen mener, at man bør overveje at lade elever i skolepraktik få vilkår, som kan sammenlignes med forholdene på det private arbejdsmarked. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

HK-formand: Lad elever i skolepraktik konkurrere med virksomheder

14. maj 2020, 06:00
Da tusindvis af erhvervsskoleelever inden længe kan stå uden en praktikplads, bør man udvide skolepraktikken. Den skal kunne konkurrere med virksomheder på det private arbejdsmarked, mener HK-formand Kim Simonsen. Men både TEC-direktør og DA ryster på hovedet over forslaget.

Kommende mekanikere, serviceassistenter og frisører kan ligesom landets tusinder af øvrige erhvervsskoleelever få meget svært ved at finde praktikpladser.

I forvejen var der stor mangel på praktikpladser, og pladserne er blevet endnu færre, efter at covid-19-krisen har ramt mange virksomheder på pengepungen.

Det skaber momentum for at tænke kreativt, så der kan skaffes praktikpladser til de mange unge, der skal udgøre den faglærte arbejdskraft, som alle prognoser viser, der bliver kæmpe stor mangel på.

Sådan lyder opfordringen fra HK-formand Kim Simonsen.

- Man kunne kigge på, om det kunne være en mulighed, at de her skolepraktikelever får mulighed for at lave arbejdspladser, der konkurrerer med det virkelige liv, siger han til A4 Arbejdsliv.

'Drop pseudo-praktik'

Inden for de næste par måneder skal 14.500 unge søge praktik, fordi de afslutter deres grundforløb på landets erhvervsskoler.

I dag er der 5.807 elever i skolepraktik, viser de seneste tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Men det antal vil med stor sandsynlighed stige på grund af den aktuelle situation, hvor blandt andet hele restaurationsbranchen bløder.

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet er faldet med mere end 90 procent under covid-19-pandemien sammenlignet med samme periode sidste år, påpeger Pia Svane, uddannelseschef i Horesta,  og Michael Jørgensen, uddannelseskonsulent i 3F, Privat Service, Hotel og Restauration, onsdag i en kommentar i Altinget

De foreslår, at man i en periode etablerer en såkaldt 'nødskolepraktik' for receptionist- og tjeneruddannelsen.

LÆS OGSÅ: Tjenereleven Nanna mistede sin praktikplads: 'Alt faldt lidt sammen'

Kim Simonsen mener, at det er vigtigt, at skolepraktikken bliver så realistisk som overhovedet mulig, hvis eleverne ikke kan komme ud i virksomheder.

- Det skal ikke bare være sådan noget reagensglas-laboratorieundervisning, siger HK-formanden.

DA: Konkurrenceforvridende

Men forslaget om at lade skolepraktikområdet agere som virksomheder på det private arbejdsmarked falder ikke i god jord hos Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). 

- Jeg er ikke tilhænger af statslige produktionsvirksomheder. Dels kan de være konkurrenceforvridende, og dels giver de ikke eleven den reelle oplevelse af at være på en arbejdsplads, siger han. 

Han peger på, at det offentlige og det private agerer under forskellige markedsvilkår.

- Det er også derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og andre myndigheder har meget nøje øje på reguleringen med offentlig produktion, siger han.

Vi må forudse, at tilgangen til praktikcentrene vil stige ret voldsomt på grund af covid-19
Morten Emborg, direktør, TEC

Til argumentet om konkurrenceforvridning svarer Kim Simonsen, at så burde de private virksomheder selv ansætte eleverne.

Selvom Jannik Bay bestemt ikke støtter tanken om at omdanne skolepraktikken til en reel produktionsvirksomhed, mener han, at der er god grund til at styrke skolepraktikken via samarbejde mellem praktikcentrene og virksomhedene.   

Det kunne eksempelvis ske ved, at dele af skolepraktikken kan foregå på virksomheder, der på grund af coronakrisen har ledig kapacitet i form af udstyr eller lokaler. Eller ved at medarbejdere fra virksomheder i en periode kan frikøbes til at være faginstruktører i skolepraktikken, påpeger han. 

LÆS OGSÅ: Frygt for eksplosion i mangel på praktikpladser: Foreslår lønkompensation for at tage lærlinge

- Vi skal holde øje med, at skolepraktikken har de bedst mulige rammer og fungerer. Skolepraktikken fungerer godt mange steder, men kan formentlig også blive bedre. Vi skal tænke os godt om og passe på med snuptagsløsninger på det her felt. Skoletilbud er et godt tilbud for elever, indtil de får en praktikplads, men målet er, at de skal ud i virksomheder, siger Jannik Bay. 

Uddannelseschefen minder om, at 97 procent af alle eleverne i løbet af deres uddannelse kommer i praktik i en virksomhed.

TEC-direktør: Bedst at være i virksomhed 

I foråret er der indgået over 80 procent færre praktikaftaler inden for erhvervsuddannelser sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Industriens Uddannelser for perioden 12. marts til 29. april målt på 35 erhverv, oplyser Fagbevægelsens Hovedorganisation i en pressemeddelelse

Det voldsomme fald i praktikaftaler kan betyde, at der kommer kapacitetsproblemer på enkelte uddannelser på praktikcentrene, påpeger Morten Emborg, der er direktør for TEC (Technical Education Copenhagen).

- Vi må forudse, at tilgangen til praktikcentrene vil stige ret voldsomt på grund af covid-19, siger han.    

Men til trods for udsigten til den øgede aktivitet på praktikcentrene er heller ikke han begejstret for tanken om at lade skolepraktikcentrene blive reelle konkurrenter til landets virksomheder. 

- Jeg vil hellere vende den om. Eleverne har jo bedst af at være i praktik i virksomheder, så i stedet for, at skolepraktikken skal til at konkurrere med de private virksomheder, synes jeg hellere, at man skal prøve at kigge på at give virksomhederne økonomisk incitament til at tage en elev, siger Morten Emborg.

LÆS OGSÅ: Færre end forventet har mistet praktikplads: 'Lønpakkerne ser ud til at virke'

Direktøren mener også, at man skal skabe mere lempelige rammer, så praktikcentrene får nemmere ved at sende eleverne i kortere praktikforløb og gerne i en lidt længere periode.  

- Man bør også give praktikcentrene lov til at gennemføre noget af den værkstedsundervisning, som eleverne på grundforløb 2 ikke har fået, fordi de har været hjemsendt til nødundervisning, der typisk har været virtuel undervisning, siger Morten Emborg. 

Erhversskoleeleverne har siden den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S ) lukkede landet delvist ned, været nødt til at modtage undervisning hjemmefra.

Lad pengene gå til det, de var tænkt til

I sidste uge kunne A4 Arbejdsliv fortælle om et forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der ønsker at lønkompensere virksomheder, der tager en erhvervsskoleelev i praktik.

På tværs af Folketingets partier er der flertal for forslaget

Ideen om lønkompensation får også opbakning fra HK-formand Kim Simonsen. Han peger på, at man tilmed skal give virksomhederne større bonus, når de tager en elev.

Til det formål kunne man passende bringe de 4,6 milliarder kroner, der står under Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), i spil, mener han. Den idé har flere af Folketingets partier også bragt på banen som en måde at afhjælpe praktikpladsmanglen på.

Fem borgerlige partier i Folketinget har fremsat forslag om, at arbejdsgivere skal have 2,5 milliarder kroner tilbagebetalt fra ordningen.  

LÆS OGSÅ: Færre praktikaftaler: Corona-krisen rammer lærlingene

Men det er forkert blot at sende pengene tilbage til arbejdsgiverne, mener Kim Simonsen.

- Når vi ved, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, skal vi tænke langsigtet. Og selvom det kan lyde som mange penge, fordi det er milliarder, er det ikke mange penge, hvis det skal fordeles over landets titusinder af virksomheder, siger han og tilføjer:

- Når nu pengene er kommet ind til uddannelse, så lad os da sørge for, at de går til uddannelse.