Sygeplejerske Harun Demirtas oplever, at arbejdsglæden forsvinder lidt efter lidt, for hver gang han trækker i den hvide kittel. Han savner menneskelighed i ældreplejen. Foto: Privatfoto

Sygeplejerske: 'For hver gang jeg hopper i kitlen, bliver arbejdsglæden mindre og mindre'

15. okt 2020, 10:50
Hjemmesygeplejersker har ikke nok tid til at nå alt det, som systemet lægger op til. Det handler for meget om skema og for lidt om menneskelighed, siger sygeplejerske og 2. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Harun Demirtas.

Cirka 10-25 minutter.

Så lang tid har hjemmesygeplejersker i gennemsnit til at tage sig af de borgere, de hver dag besøger.

10 til 25 minutter til at nå alt fra at måle blodtryk og dosere medicin til at yde psykisk støtte til borgerne.

Og det er både urealistisk og umenneskeligt, hvis man spørger den 31-årige sygeplejerske Harun Demirtas, der er 2. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, og som af og til vikarierer som hjemmesygeplejerske.

For det medfører et tidspres, der kun bliver større og større, som tiden går. Et tidspres, som ikke bare går ud over kvaliteten af sygeplejerskernes arbejde og dermed også borgerne, men i den grad også  arbejdsglæden blandt sygeplejerskerne, fortæller Harun Demirtas. 

Det er som om, at skammen overtager stoltheden i takt med, at man ser, hvor meget tidsaspektet fylder i det daglige
Harun Demirtas, sygeplejerske og 2. kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden

- For hver gang jeg hopper i kitlen, bliver arbejdsglæden mindre og mindre, og jeg bliver mindre og mindre stolt af min faglighed. Det er som om, at skammen overtager stoltheden i takt med, at man ser, hvor meget tidsaspektet fylder i det daglige, siger han.

Mangler fokus på spontane behov

Ifølge Harun Demirtas er der noget grundlæggende galt med den måde, som systemet i dag er skruet sammen på.

For det første er systemet designet sådan, at det er tilfreds, så længe en ydelse er udført. Og så længe, den er det, kan det være ligegyldigt, hvordan ydelsen er leveret, og af hvilken kvalitet den er, siger Harun Demirtas.

Læs også: Corona giver ny anerkendelse til udsatte faggrupper: 'Det giver ekstra arbejdsglæde'

For det andet fordrer systemet ikke, at man som sygeplejerske kan yde en pleje, der er de ældre værdig.

- Når man kommer hjemme hos en borger og repræsenterer et system, hvor man opfatter ældre som en byrde fremfor nogle, der har kæmpet for det her samfund, er det til at skamme sig over, siger Harun Demirtas og fortsætter:

- Der er ikke fokus på det spontane behov og den menneskelige del af det (i systemet, red.). Jeg kan ikke spørge ind til, om borgerne har det godt, eller spørge ind til de følelser, de udtrykker. Sidst fik jeg for eksempel 10 minutter til psykisk støtte. Hvem kan på bare ti minutter udtrykke sin følelser og åbne sit hjerte op? Det er der da ingen, der kan. Det kræver ekstra tid, og det tager systemet ikke højde for, siger han.

Når man kommer hjemme hos en borger og repræsenterer et system, hvor man opfatter ældre som en byrde fremfor nogle, der har kæmpet for det her samfund, er det til at skamme sig over
Harun Demirtas, sygeplejerske og 2. kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden

Harun Demirtas frygter, at systemet i sidste ende kan komme til at medføre, at færre vælger sygeplejerfaget til, og at flere vælger det fra efter at være blevet konfronteret med det.

- Hverken sygeplejersker eller SOSU-assistenter tager det her arbejde for at blive rige. Man vælger faget, fordi man ser det som et kald, og fordi man rigtig gerne vil gøre en forskel. Og det er de her oplevelser og følelser, man bliver rig af. Det giver en faglig stolthed. Men når den stolthed bliver erstattet af skam og dårlig samvittighed, fordi man ikke får lov til at gøre det, man synes er bedst for borgerne, så har man ikke længere arbejdsglæde. Og så gider man ikke længere arbejde inden for det her fag, siger Harun Demirtas.

Systemet bør styres af de ældres tempo

Alt i alt skriger det på et nyt system, mener Harun Demirtas. Og med det også et system, der ikke er skruet sådan sammen, at det stresser og presser de ældre. Fremover bør det være de ældres tempo, der styrer systemet, siger han.

Mit håb er, at man får mennesket tilbage fremfor tid og skema
Harun Demirtas, sygeplejerske og 2. kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden

Derfor har han en opfordring til politikerne på Christiansborg: 

- Jeg synes, politikerne skal lytte til borgerne, pårørende og de faggrupper, der arbejder med dem og prøve at minimere tidspresset. Man kan ikke konvertere omsorg til tid. Man kan måske have bestemte opgaver, der er tidsaspekt på, men et tidsaspekt på at yde eksempelvis psykisk støtte - det kan man ikke, siger Harun Demirtas og fortsætter:

- Mit håb er, at man får mennesket tilbage fremfor tid og skema. 

Læs også: Massiv overbelægning på sygehuse går ud over ansatte: 'Vi render jo og slukker brande'

Men det kommer jo også til at kræve ekstremt meget, hvis alt skal gå i de ældres tempo. Hvor skal ressourcerne komme fra?

- Jeg mener, man bør investere i ældreplejen, så den følger med den demografiske udvikling, og sætte fagligheden fri. For hvis det fortsætter på den her måde, vil problemet blive større på sigt: Vi vil mangle sygeplejersker og SOSU-assistenter. Og vi vil måske også få endnu større sundhedsmæssige problemer på sigt, fordi de ældre bliver meget mere ensomme. Ældre føler sig ikke menneskelige længere - de bliver umenneskeliggjort. Og det har psykosociale konsekvenser, der i sidste ende også koster samfundet.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.