Djøf har i de seneste måneder oplevet en historisk fremgang i medlemsrekrutteringen blandt studerende. På billedet ses immatrikulationsfesten på Københavns Universitet, hvor nye studerende giver hånd til rektor på Frue Plads. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Historisk stor tilstrømning til fagforbund: 'Der ligger guld på gaden'

15. sep 2020, 06:00
Fagforbundet Djøf har registreret et rekordhøjt antal nye studenter-medlemmer de seneste par måneder, og udviklingen er ikke en enlig svale. Det vurderer professor Henning Jørgensen, der mener, at unge i dag har vendt ryggen til tidligere generationers 'mig først'-tankegang og orienterer sig mere mod fællesskabet.

Fagforbundet Djøf har godt fat i de unge. 

Faktisk så godt, at forbundet, der organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere, har sat rekord i de seneste par måneder, hvor tusindvis af nye studentermedlemmer har meldt sig ind i forbundet.

Det viser en opgørelse fra Djøf, som A4 Arbejdsliv har fået indsigt i.

LÆS OGSÅ: Direktør forsvarer corona-beslutning: Derfor skal jobcenter-ansatte møde ind

På godt to måneder fra den 1. juli til den 10. september har Jurist- og Økonomforbundet fået 5.427 nye studentermedlemmer.

Sidste år i samme periode lå antallet på 1.936 nye studentermedlemmer.

- Det er en historisk fremgang, og vi er kisteglade for, at så mange vil være medlem af Djøf, siger administrerende direktør Tomas Therkildsen. 

Medlemsudvikling hos Djøf

  • Udover 5.427 nye studentermedlemmer har 771 erhvervsaktive meldt sig ind i DJØF fra den 1. juli til den 10. september 2020.
     
  • Djøfs medlemstal er vokset med godt 31.000 medlemmer (netto) de seneste 10 år. Det svarer til en årlig vækst på to til fire procent.

  • Djøf har samlet set omkring 103.000 medlemmer, hvoraf 24,700 er studerende.

    Kilde: Djøf

Den nyvundne succes går på flere ben, mener han.

- Vi har lavet gode tilbud til de studerende ved studiestart - blandt andet, for første gang, et gratis medlemsskab det første år, siger han.

- Men den stigende interesse skyldes nok også, at de unge i år starter på særlige vilkår uden de normale sociale arrangementer, og hvor man så ikke møder andre studerende på samme måde, siger Tomas Therkildsen.

At være en del af et fællesskab betyder i det hele taget mere end før, mener han.

- Jeg tror, tiden hælder til, at unge lægger mere i at være i et fællesskab, og det kan vi tilbyde, siger Tomas Therkildsen.

Den udlægning bakker arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet op omkring.

Han kalder tallene 'markante' og mener, at medlemsfremgangen er 'virkelig godt nyt' for fagbevægelsen.

- Fagforeningerne skal være jublende glade, for fremgangen hos Djøf viser, at der ligger guld på gaden, som de bare skal gå ud og samle op, siger han. 

Tidligere så de unge en fagforening som et fjernt apparat, som der bare skulle indbetales penge til. I dag kan de se, at det er noget, de er en del af sammen med andre. De unge i dag er mere orienteret mod fællesskabet, og de opsøger selv information om fagbevægelsen
Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet

Henning Jørgensen ser ikke Djøf's solstrålehistorie som en enlig svale.

- Jeg tror, det er en mere blivende situation, og at fællesskabsfølelsen er kommet for at blive. Det her udtrykker 'vi' og ikke 'mig først', siger han.

Henning Jørgensen peger også på coronakrisen og den seneste tids debat om arbejdsløse akademikere som forklaringer på den høje medlemstilstrømning til Djøf.

- Nyuddannede akademikere er bekymrede over situationen på arbejdsmarkedet og udsigten til at komme i problemer i forhold til deres egen forsørgelsessituation. Ikke mindst på grund af den offentlige debat om, at samfundet har uddannet for mange akademikere, og at man skal tage HK-arbejde, hvis man skal gøre sig en forventning om at komme ud og få et job, siger han.

Men tidsånden blandt unge har også ændret sig, mener han, ligesom at forbundene er blevet bedre til at sælge varen, og de faktorer har også været med til at skubbe til medlemsvæksten.

- Tidligere så de unge en fagforening som et fjernt apparat, som der bare skulle indbetales penge til. I dag kan de se, at det er noget, de er en del af sammen med andre. De unge i dag er mere orienteret mod fællesskabet, og de opsøger selv information om fagbevægelsen, siger Henning Jørgensen.  

Generation 'mig først'

Det billede står i kontrast til, hvordan danskere, der er i dag er mellem 30 år 45 år, har opfattet fagbevægelsen, mener han.

- Den tidligere generation var socialiseret til at tænke 'mig først', og de har båret på ideerne fra hele neoliberaliseringsbølgen om, at man kan klare sig selv, siger Henning Jørgensen. 

I sidste uge kunne A4 Arbejdsliv fortælle, at fagforbundet Dansk Metal også har haft vind i sejlene på det seneste.

Der har man registreret en mindre medlemsstigning på 0,3 procent, fortalte formand Claus Jensen til A4 Arbejdsliv.

Satser digitalt 

Metal-formanden forklarer medlemsstigningen med, at fagforeningens ansatte både tager ud og besøger medlemmerne på deres arbejdspladser og hører om deres bekymringer, og hvad de gerne vil have ændret, men også, at forbundet har satses på at sprede sine budskaber digitalt.

Hos Djøf har man anvendt en lignende strategi.

Forbundet tager ud og møder de nye studerende på universiteterne fysisk, men har også skruet op for målrettede kampagner via digitale kanaler.

- Det er nyt, at vi har været nødt til at kommunikere mere digitalt til de unge end tidligere, siger Tomas Therkildsen.

Han forventer, at den stigende medlemsfremgang vil fortsætte i det kommende år.

- Hos Djøf har vi været så heldige, at væksten i medlemsudviklingen har været der hele tiden, men jeg tror på, at den kan stige til mere end de sædvanlige to til fire procent om året, siger Tomas Therkildsen.