Ifølge TV2 Øst er der udbrudt alvorlig brand i den historie restaurant Støvlet Katrines i Sorø.

Alle gæster er evakueret fra stedet, bekræfter Støvlet Katrines ejer og Lolland Falsters Politi overfor TV2 Øst. 

LÆS OGSÅ: Hundredevis af borgere døde under og kort efter ressource­forløb: "Dybt forkasteligt"

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ingen er kommet til skade ved branden, men ejer Lars Hagen Mortensen siger til TV2 Øst, at nyheden om branden "ikke er til at holde ud". 

- Slet ikke på nuværende tidspunkt i december måned, hvor mange har bestilt hos os, siger en tydeligt berørt Lars Hagen Mortensen, der fik besked om branden tidligere i eftermiddags. 

Ifølge Lars Hagen Mortensen opstod branden i køkkenet, hvor ilden fik fat i emhætten. 

Der er ikke hverken store eller synlige flammer, og Lars Hagen Mortensen krydser stadig fingre for, at skaderne efter branden er til at leve med. 

- Vi har reddet det, vi reddet kunne, og så må vi se, hvor voldsomt det bliver. Jeg håber, de får styr på det, så det kun er indvendig, vi skal shine op, siger Lars Hagen Mortensen.

Vestsjællands Brandvæsen er til stede med al disponibelt mandskab fra Sorø. Det er anden gang siden 2009, at der er i ild i den historiske bygning i Sorø.