Hjemmet er blevet hele vores omdrejningspunkt i krisen. Vi er blevet klar over, at vi kan være effektive derhjemme, og det vil vi fortsætte med. Det vil betyde, at børnene også kan være mere hjemme og ikke på samme måde vil blive sendt i institution. Det vil skabe nogle stærke generationer, siger Henrik Jensen, historiker. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Historiker: Coronakrisen vil skabe stærke familier

21. apr, 20:39
Henrik Jensen er historiker og har skrevet bøger om både kriser og om, hvad der skaber mennesker. A4 Nu har spurgt ham, hvad coronakrisen vil få af betydning for, hvordan vi agerer. Han mener blandt andet, at familien vil spille en større rolle i vores liv i fremtiden.

Foråret 2020 vil sent blive glemt. Måske aldrig. Noget ved vi allerede: Coronakrisen fik samfundet til at lukke ned, kostede menneskeliv, arbejdspladser og store økonomiske tab i erhvervslivet. Men er det for tidligt at konkludere, hvad krisen gjort ved os som mennesker?

LÆS OGSÅ: Mette F.: Det var rigtigt at handle hurtigt og kraftfuldt

Det mener Henrik Jensen, der er samfundsdebattør, historiker og lektor på Roskilde Universitet.

Han tager i hvert fald sine forbehold, når han taler om coronakrisen, for det vil på nuværende tidspunkt være en smule ”spekulativt”, som han siger, at konkludere for meget uden at kende omfanget af katastrofen.

Men som forfatter til bøger, der netop beskæftiger sig med tidligere kriser blandt andet bogen 'Krigen 1814-1918' og bøger, der omhandler, hvad der skaber et menneske eksempelvis 'Det faderløse samfund', kan han alligevel bruge historien til at trække tråde til i dag.

- Man skal dog passe på med at lave historiske paralleller. Historien gentager sig ikke, slår han fast, inden han dog alligevel gør sig nogle betragtninger fra tidligere tiders kriser, der kan sige noget om, hvad coronakrisen gør ved mennesket:

- Der er ikke noget som frygt, som svejser os mennesker sammen. Det skete under besættelsen, og det sker nu. Det, der er specielt ved denne krise, er, at smittefaren betyder, at vi ikke kan være fysisk sammen. Det er derfor, vi finder på måder at være sammen på uden at være sammen, som når vi sidder i hver vores sofa og synger de samme sange.

Familien bliver en bastion

Og sofaen eller i særdeleshed hjemmet, som vi i højere grad end nogensinde er tvunget til at være i, kan også få betydning i fremtiden, vurderer Henrik Jensen:

- Jeg tænker, at familielivet bliver boostet. Det er den nære familie, som vi tør være sammen med. Tidligere var familien en ramme for udadvendte aktiviteter. Nu er det noget, man er i mere permanent, og som bliver en bastion i ens liv.

Henrik Jensen mener i den forbindelse også, at det har stor betydning, at vi under krisen har skiftet kontorpladsen, kollegaer og kantine ud med en bærbar computer på spisebordet:

- Hjemmet er blevet hele vores omdrejningspunkt i krisen. Vi er blevet klar over, at vi kan være effektive derhjemme, og det vil vi fortsætte med. Det vil betyde, at børnene også kan være mere hjemme og ikke på samme måde vil blive sendt i institution. Det vil skabe nogle stærke generationer. Familien vil få en større betydning i samfundet.

Individet er sårbart

Men selvom det er i familien, vi er i tryghed for smittefare, så har coronakrisen også skabt en følelse af, at vi er en del af noget større:

- Vi har udviklet et samfund med individualister. Vi har hver især været vores egen lykkes smed, og vi har glemt, at vi er et resultat af samfundet, fordi vi har været forblændet af egne talenter. Men krisen har gjort, at vi finder ud af, at man som individ er meget sårbar, og man har brug for at gøre som fællesskabet for at komme igennem krisen.

Derfor har det ifølge Henrik Jensen også en værdi, at det er de ældre og sårbare i samfundet, som vi alle sammen lider alverdens afsavn for at beskytte.

- De ældre var på en eller anden måde den glemte generation. De blev ikke behandlet dårligt samfundsmæssigt, men i forhold til de andre generationer, var de kørt ud på et sidespor. Nu er vi blevet mere opmærksomme på dem igen og på, at de skal beskyttes.

Slut med akavede hilsner

Da Mette Frederiksen den 11. marts på det, der efterfølgende er blevet kaldt et historisk pressemøde, fortalte, at nu lukkede store dele af Danmark ned, skete der ifølge Henrik Jensen noget med vores forståelse af at være danskere.

- Vi har indset, at den nation, vi er en del af, er en vigtig størrelse. Det er den, der kan passe på os. EU har eksempelvis bevist, at de ingenting gør. Det tror jeg for mange har været lidt af et wakeup-call. Vi er dem, der bor i det her land, og vi passer på hinanden. Vi er fælles om at være bange for at blive smittet, men vi er også fælles om at forsøge at løse problemet, forklarer Henrik Jensen.

Men det er ikke kun i de store strukturer, Henrik Jensen mener, vi vil kunne se, at danskerne har ændret sig efter krisen. 

LÆS OGSÅ: Stjerne flytter fra konen: Corona knækkede os

-  Alt med nærhed er under pres, og det vil det formentlig blive ved med at være, for der er meget, der tyder på, at den form for smittefare, vi oplever nu, vil vi opleve igen. Før krisen skulle vi nærmest kramme folk, som vi aldrig havde mødt før. Det gav en masse akavede situationer, hvor en ville give hånd, mens en anden ville kramme. Det er jo fantastisk at slippe for det.