Her vil de studerende allerhelst arbejde

12. jun 2013
Microsoft er drømmearbejdspladsen for mange studerende i nordiske lande.

48.000 studerende på universiteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland har talt. It-giganten Microsoft er drømmefirmaet at arbejde for.

Det skriver svenske Svd.se med henvisning til en undersøgelse fra Universum.

Generelt er der mellem forskellige studieretninger store forskelle på, hvem de studerende helst vil arbejde for.

Men både økonomi-, ingeniør- og it-studerende har Microsoft på top fem-listen.

For de økonomistuderende er det ellers især store revisionsfirmaer som Ernst & Young, PwC og KPMG, mens it-studerende udover Microsoft stræber efter at arbejde hos Google og IBM.

Kilder: Svd.se og e24.no