Jysk firma vækker opsigt: Ansatte får usædvanlig frynsegode

jumpstory-download20200123-082409
Ansatte, der må tage deres hund med på arbejde, har lavere stressniveau, siger hundeadfærdskonsulent. Foto: Jumpstory (modelfoto)
23. jan. 2020 14.26
Dyr sænker stresshormonet kortisol, mens serotonin-niveauet stiger og får folk til at føle sig godt tilpas. Også på jobbet.

Hos it-virksomheden Team.blue i Skanderborg har de ansatte et usædvanligt frynsegode. De må nemlig tage deres hund med på arbejde.

LÆS OGSÅ: Jannie har en ADD-diagnose: "Hun er en uvurderlig medarbejder"

Hver fredag genlyder virksomheden således af bjæffen på gange og kontorer, men idéen giver pote, fortæller it-supporter Lonni Størum til Uge-Bladet Skanderborg.

Hun har hunden Nanna med på arbejde, og det får ifølge Lonni Størum smilende frem hos kollegerne, når Nanna logrende hilser på alle og enhver.

- Det betyder rigtig meget for arbejdsmiljøet. Det højner humøret, og får folk til lige at tage en slapper et øjeblik, fortæller Lonni Størum, og tilføjer, at man også lige får snakket om noget andet end arbejde og måske også får talt med nogle af dem, man ellers ikke taler så meget med.

LÆS OGSÅ: Kommune i kæmpe brøler: - Vi er meget kede af det

Hundeadfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen, fortæller til ugebladet, at Lonni Størums observationer også er hendes erfaringer.

Samværet med dyrene sænker stresshormonet kortisol, mens serotonin-niveauet stiger og får folk til at føle sig godt tilpas.

- Alene det at være i samme rum med dyrene kan have en effekt. Det har også vist sig, at medarbejdere, der må tage deres hund med på arbejde, har lavere stressniveauer, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Anders Agger jubler: Baby på vej