MUNTER MANDAG: Her er Trolles 33 tarveligste tricks

21. jun 2010
Leg Spiderman, opdatér med vejrudsigter, indkaldt til tidlige morgenmøder. Ingen kollegaer vil savne dig i ferien.

Journalistpraktikant Troels Kølln alias 'Trolle' er Avisen.dk's spasmager, der sjældent holder sig tilbage fra at sprede lidt utilstedelig gak, gøjl og leben på redaktionen.

Munter mandag

De seneste mandage har vi bragt en Munter Mandag-kavalkade med mere eller mindre uforsvarlige drilleråd for spøgefugle, der ynder - for sjov - at bringe sig selv og andre i forlegenhed.

Mange tusinde læsere har fulgt med - og hvem andre end 'Trolle' bør runde kavalkaden af med:

Trolles 33 tarveligste drille-tricks:

1: Spørg her i juni dine kollegaer, hvad de har af planer for juleaften. Insister på at få svar.

2: Indkald til møder, der skal finde sted kl. 6.15 om morgenen.

3: Send altid en mail til alle kollegaer med besked om, hvor du befinder dig: "Jeg kan p.t. træffes i mødelokalet".

4: Send en e-mail til alle dine kollegaer, hvori du beder dem "melde ind med indput til en arbejdsgruppe, du overvejer at nedsætte med det formål at definere virksomhedens grundværdier fremadrettet – samt nedfælde fem værdier ud fra hvilke, de vurderer kvalitet og lønsomhed i deres daglige arbejde."

5: Fortæl en lang historie, som ikke har nogen pointe. Fortæl den samme historie med jævne mellemrum.

6: Hæng et myggenet op omkring din kontorarbejdsplads, og slå vildt omkring dig i luften hver gang du forlader 'hulen'.

7: Placer en stol ved printeren og sid der hele dagen. Forklar, at du venter på et dokument.

8: Send en mail til alle med besked om, at der er gratis pizza og kage i frokoststuen. Når de vender skuffede tilbage, læner du dig tilbage i stolen, slår dig mæt og veltilfreds på maven og siger: ”I var vist lidt for langsomme”.

9: Klæd dig fuldstændig ligesom chefen. Brug samme formuleringer og kropssprog.

10: Smask når du tygger tyggegummi. Lav bobler i en uendelighed.

11: Parfumér dig kraftigt – dagligt.

12: Fortæl en kollega, at du faktisk bedre kunne lide vedkommendes hår, som det var for en uge siden.

13: Kig din kollega i øjnene og spørg: ”Hvad synes du, vi skal gøre fremadrettet i den aktuelle situation for at sikre en god kontinuitet”?

14: Dekorerer dit skrivebord med et højt antal indrammede billedskønne fotografier af dine børn.

15: Lån sakse, kuglepenne og tape fra din kollega, men glem at aflevere det.

16: Sig: "Jeg hører hvad du siger" – med hovedet på skrå – mens du ser meget forstående ud - hver gang en kollega taler til dig.

17: Afbryd kolleger, der taler om noget vigtigt – bare for at fortælle en dårlig joke.

18: Undlad – når du tager det sidste kaffe - at lave en ny kande.

19: Besvar private telefonopkald under vigtige møder.

20: Skru op for radiatoren.

21: Indstil din kollegas telefon til lydløs

22: Byt whiteboard-tusserne ud med sprittusser.

23: Vær overdrevent sød og forstående.

24: Giv konstant dine kollegaer vejr-opdateringer.

25: Læs alle de mails, du modtager, højt.

26: Undlad at lukke køleskabet.

27: Kryb rundt i kontoret i forsøget på at ligne Spiderman.

28: Tal til din skærm som om det var en person.

29: Tal så lavmælt, at ingen kan høre, hvad du siger.

30: Gå i totalt hvidt tøj. Og afbleg dit hår.

31: Kom te i kaffekanden og kaffe i tekanden.

32: Kyl en hoppebold gennem kontoret.

33: Giv alle dine kollegaer kælenavne – og brug dem konstant.

Læs også 30 onde måder at drille sin kollega

- og Sådan ødelægger du en fodboldkamp

Munter Mandag

Avisen.dk bringer hver mandag 30 mere eller mindre skandaløse og uansvarlige råd, der kan skabe gak og gøjl på jobbet.