Jobansøgere med mellemøstlige navne skal sende 50 procent flere ansøgninger for at blive indkaldt til samme antal samtaler som ansøgere med et dansk navn. Samtidig kasserer hver sjette chef ansøgninger fra ældre personer. Det er blot nogle af årsagerne til, at to afdelinger i Malmø Kommune fremover vil bruge anonyme ansøgninger, som er renset for navn, billede, alder, køn og bopæl, skriver dr.dk.     

På den måde vil den indvandrertunge sydsvenske by forsøge at dæmme op for diskrimination i ansøgningsprocesserne.  

- Baggrunden er, at mennesker ikke oplever, at de bliver retfærdigt behandlet på grund af deres etniske tilhørsforhold, siger Anders Rubin (S), som sidder i kommunalbestyrelsen i Malmø, til Public Service på P1.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter ministres ansættelser: "Misbrug"

Påstanden er ikke grebet ud af den blå luft. En evaluering af et lignende forsøg i Gøteborg Kommune viste nemlig, at kvinder og ikke-vestlige indvandrere har større chance for at blive kaldt til samtale, når der anvendes anonyme ansøgninger. 

- Man har en tendens til at ansætte folk, der ser ud som en selv. Så hvis arbejdsgiverne er unge akademikere med etnisk svensk baggrund, er der en tendens til, at de vurderer den type ansøgere højere. Nogle grupper får sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end andre. Det er vigtigt, at vi undgår det, siger Anders Rubin.

Tilbage i 2007 benyttede Københavns Kommune som et forsøg sig af anonyme ansøgninger, men en efterfølgende evaluering viste, at det ikke fik flere indvandrere i arbejdstøjet.  

LÆS OGSÅ: Lukker produktion i tre dage: Alle ansatte skal til kæmpe fest