Socialdemokratiets nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard får brug for alle sine talegaver, når han skal forklare brolæggeren og sosu'en, hvorfor den nye regering ikke er klar med en model for tidlig pension for nedslidte.

Læs også: Ærgerlig over kønsfordeling i ny regering: "Forventede Mette F. ville gå foran"

Pension til nedslidte bliver en af de brandvarme sager, som den nye beskæftigelsesminister skal håndtere fra dag ét. Kontanthjælpsloftets fremtid vil også optage ministerens tid. Det samme gælder udfordringen med at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, når virksomheder og det offentlige har brug for hænder. 

Her er de tre brændende platforme, som venter Peter Hummelgaard. 

Pension til nedslidte

Der står ikke et eneste ord om pension til nedslidte i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten enedes om, og som banede vejen til Statsministeriet for Mette Frederiksen. Tidligere pension til nedslidte var ellers Socialdemokratiets store slagnummer i valgkampen, hvor forventningerne om en løsning var tårnhøje - ikke mindst i fagbevægelsen. Men Radikale Venstre fastholder, at der nu ligger en aftale om seniorpension - og at eventuelle yderligere initiativer må vente til drøftelserne i kredsen bag velfærdsforliget, der fastlægger danskernes stigende pensionsalder.

Mette Frederiksen har erklæret, at hun kommer til at slås for at få gennemført sit partis pensionsforslag 'hver eneste dag'. For Peter Hummelgaard betyder det, at han nu skal stille sig i spidsen for drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter om pension. Han skal overbevise de faglige ledere og øvrige danskere, der ellers håbede, at en pensionsordning ville være en realitet efter valget, om, at planen ikke er død. 

Opgaven er ekstremt vanskelig, for hvem skal lægge stemmer til Socialdemokratiets forslag? Radikale Venstre vil ikke. Dansk Folkeparti står heller ikke parat. På Twitter har Peter Hummelgaard taget kampen op mod de røster, der kritiserer Socialdemokratiet for ikke at have sikret pensionen endnu: 'Pak jeres kamp væk. For en S-regering vil arbejde målrettet og stædigt for, at det lader sig gøre'.

Sikre kvalificeret arbejdskraft 

Mens tidligere beskæftigelsesministre har kæmpet for at skabe job til ledige, er Peter Hummelgaards opgave en anden. Han skal sørge for, at der er folk nok til virksomhederne, der mangler arbejdskraft, og til en offentlig sektor, der mangler hænder. Også her venter en varm sag, hvor Hummelgaard skal balancere: Virksomhederne vil have mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mens fagbevægelsen vil slå på, at ledige herhjemme - og EU-borgere - må stå først i køen til jobbene.  

Som 'dørmand' kan Hummelgaard skæve til det politiske forståelsespapir, hvoraf det fremgår, at der kan komme udenlandsk arbejdskraft hertil, når der er en 'konkret mangel' på minimum faglært niveau. Hummelgaard får bemyndigelse til at definere indenfor hvilke stillingsbetegnelser, der kan rekrutteres folk. 

En anden vej til at skaffe flere hænder handler om at få flere deltidsansatte til at arbejde på fuld tid. Peter Hummelgaard får til opgave at undersøge, om der kan indføres en egentlig rettighed for offentligt ansatte på deltid til at gå på fuldtid. Her kan han givet imødese en armlægning med de kommunale arbejdsgivere: 'Fair at diskutere flere på fuldtid. Men arbejdstid aftales med arbejdsgiver og ikke med Christiansborg', tweetede Kommunernes Landsforenings topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), forleden.

Kontanthjælpsloftets fremtid 

Det omdiskuterede kontanthjælploft skal afskaffes, fremgår det af det politiske forståelsespapir. Loftet lægger en øvre grænse over det samlede beløb, man som borger kan modtage i offentlige ydelser. Først skal en ydelseskommission dog analysere, hvordan et nyt system kan skrues mere enkelt sammen, så børnefattigdom afskaffes, og flere kommer i job. Selv om regeringen bebuder, at loftet skal væk, understreges det også, at det skal ske, 'uden at bliver muligt at modtage offentige ydelser i ubegrænset omfang'. 

Det er altid en vanskelig opgave at balancere i debatten om, hvem der har ret til hvilke offentlige ydelser. Peter Hummelgaard er dog hjulpet af, at der i øjeblikket er så meget gang i beskæftigelseshjulene, at stadig flere kontanthjælpsmodtagere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Læg dertil, at debatten om 'Fattig-Carina' og 'Dovne Robert' skabte en bred forståelse af, at der bør være et maksimum for ydelsesniveauet, og at rettigheder og pligter skal følges ad.