I DAG PRÆSENTEREDE Europa-Kommissionens nye topfigur, Ursula von der Leyen, sit bud på en ny Europa-Kommission. Foreløbig mangler vi stadig en række svar. Men der er særligt tre navne, man skal holde stærkt øje med de kommende fem år.

LÆS OGSÅ: ”Ny EU-doktor giver den rigtige diagnose – men er medicinen nu også korrekt?”

Med danske briller er der selvfølgelig grund til at kippe med Dannebrog for ”vores” kommissær. Margrethe Vestager har nemlig både scoret en flot post som næstformand og får også ansvar for digitalisering og konkurrence. Mange har noteret, at hun fortsat skal lægge arm med store techgiganter som Facebook, Apple og Google. Men det er kun den ene side af historien. Det digitale område er nemlig også i sig selv vigtigt for Europa.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik
Derfor er det vitalt, at danske og nordiske EU-politikere og regeringer lægger maksimalt pres på for, at de nye initiativer ikke smadrer den arbejdsmarkedsmodel, vi alle sætter pris på.
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Tag for eksempel analysen fra Tænketanken Europa, som tidligere på året viste, at investeringer i kunstig intelligens og big data i EU blot udgør små seks procent af amerikanske og under en fjerdedel af de kinesiske investeringer på området. Og taler vi forskning i teknologi, så viser andre analyser, at EU-landene faktisk investerer mindre end både Kina og USA. Vores konkurrenter mod øst og vest har for længst erkendt, at teknologi og digitalt lederskab er vejen til vækst og arbejdspladser.

DERFOR ER OPGAVEN for Vestager ikke bare at lægge arm med store virksomheder. Det er også – i samarbejde med kommissæren for det indre marked - at få Europa til at tage globalt, digitalt lederskab. Får vi udrullet det digitale indre marked i EU, er der mere end tusind milliarder gode danske kroner at spare for Europa. Ligesom det kan gøre industrien i Europa mere konkurrencedygtig og dermed sikre gode arbejdspladser til lønmodtagerne.

LÆS OGSÅ: Boris Johnson – folkelig EU-skeptiker eller lønmodtagernes fjende?

Men kommissærkabalen handler ikke kun om Vestager. Danmark har også interesser på andre områder. Ikke mindst på arbejdsmarked. Her vil den nye EU-topchef, Ursula von der Leyen, nemlig foreslå en europæisk mindsteløn. Ovenikøbet allerede efter 100 dage. Det er en farlig cocktail. En lovbestemt mindsteløn vil nemlig være et brud med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter indgår aftaler, mens politikerne holder fingrene væk. En lovbestemt mindsteløn kan også risikere at blive et glasloft, som forhindrer lønstigninger – og så klarer lande uden mindsteløn (fx Østrig og de skandinaviske lande) sig generelt noget bedre lønmæssigt end mange lande med lovbestemt mindsteløn. Her er det ikke en ulempe at være lønmodtager i Danmark, Sverige eller Finland sammenlignet med lande i Øst- og Sydeuropa, der har en lovbestemt mindsteløn.

Med danske briller er der selvfølgelig grund til at kippe med Dannebrog for ”vores” kommissær
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Her havde vi fra dansk side håbet på en skandinav på posten som kommissær for beskæftigelse. Det havde været helt oplagt at tage svenske Ylva Johansson, som ovenikøbet er tidligere arbejdsmarkedsminister i Sverige. Med danske øjne er hun desværre blevet indenrigskommissær. I stedet er beskæftigelse gået til Nicolas Schmitt fra Luxembourg. Hans kendskab til den nordiske model er formentlig væsentlig mere begrænset, selvom han også er tidligere arbejdsmarkedsminister. Derfor er det vitalt, at danske og nordiske EU-politikere og regeringer lægger maksimalt pres på for, at de nye initiativer ikke smadrer den arbejdsmarkedsmodel, vi alle sætter pris på.

ENDELIG ER DET også værd at hæfte sig ved hollandske Frans Timmermans, der ligesom Vestager bliver næstformand. Klima og ”European Green Deal” bliver hans arbejdsområde – og her har han allerede udtrykt klare holdninger. Bruxelles-mediet, Euractiv, har kaldt ham ”en grøn mand i det røde hjørne”. Får han held med at bringe klimakampen helt op i toppen af Europa-Kommissionen, kan det være en gevinst for både klima og arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Lige nu: Ny toppost til Vestager

I dag findes 75.000 grønne arbejdspladser i Danmark – og halvdelen er i industrien. Det er virksomheder som Vestas, Velux, Kamstrup, Grundfos og Danfoss. En ambitiøs og bæredygtig politik i EU kan sikre nye arbejdspladser. Hvis altså indsatsen går hånd i hånd med at gøre Europa førende på teknologi og digitalisering. Her er der måske ovenikøbet potentiale for en fælles indsats fra Margrethe Vestager og Timmermans. Så mens der er gode perspektiver for klima og digitalisering, er beskæftigelsespolitikken stadig det store spørgsmål i Europa-Kommissionen. Det vil kræve et ekstra vågent øje fra os danskere den kommende tid.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].