Her er autister i vildt høj kurs på jobbet

23. maj 2013, 11:39
Stort internationalt firma vil ansætte op mod 600 autister i samarbejde med danske Specialisterne.

Op mod 600 personer med autisme kan inden for de kommende år få job hos den verdensomspændende IT-koncern SAP, skriver Berlingske.

Virksomheden, der er verdens største softwareleverandør til erhvervslivet, har besluttet, at omkring en procent af arbejdsstyrken inden 2020 skal bestå af autister og personer med Aspergers syndrom.

For at nå dette mål samabejder virksomheden med det danske firma Specialisterne, der har haft stor succes med at få personer med autisme til at arbejde med IT.

Personer med autisme kan have svært ved at passe et normale job, men er dygtige til klart definerede, analytiske opgaver som tests af software.

Kilde: Berlingske og Version2