Helt unge ryger mere hash

22. sep 2008
Når de unge mødes om en Playstation eller dvder er det blevet mere populært at supplere hyggen med en pibe hash.

Helt unge ryger nemlig mere hash. I aldersgruppen mellem 15 og 16 år ryger 2,2 procent flere unge hash end forrige år. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen ifølge Berlingske Tidende.

Mads Uffe Pedersen er Leder for Center for Rusmiddelforskning. Han forklarer udviklingen således:

"Vi har en gruppe der bliver ved med at ryge. Specielt i de større byer har man fundet ud af, at det her er et problem," siger han til Berlingske.

Behandlingsinstituttet 'U-turn' i København oplever stadig flere helt unge hash-misbrugere.

"Vi har oplevet en stigning blandt de helt unge på 13-14-årige," fastslår souschef Dan Orbe.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her