Helleappel uden effekt: Nej til mere arbejde

9. jun 2012
Regeringens budskab om øget arbejdstid er ikke sunket ind hos folk med job, viser meningsmåling.

Da det endelige sammenbrud i trepartsforhandlingerne fredag eftermiddag stod klart, var det samtidig et foreløbigt farvel til tanken om, at alle danskere skal arbejde mere.

Men budskabet fra regeringen om udsigten til flere timer med kollegaerne har heller aldring rigtigt slået rod blandt danskerne med job.

Seks ud af ti danskere regner ikke med at bruge med at bruge mere tid på jobbet i de kommende år, viser en meningsmåling, som analyseinsittuttet Wilke har lavet for Avisen.dk. Målingen er lavet forud for sammenbruddet i trepartsforhandlingerne.

"Det er vel udtryk for, at regeringen ikke har været i stand til at sige, hvem der skal arbejde mere og hvordan," siger professor Per Kongshøj Madsen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

"Det har fra starten været uklart, hvem der egentlig skal arbejde mere. Og når man går eksempelvis socialdemokrater på klingen, så svarer de, at det kan de ikke svare på. Jeg tror, mange opfatter budskabet som en smule uldent," siger han.

Godt hver tredje forstod budskabet

Målingen viser, at 38 procent regner med, at de skal arbejde mere. Men det er et meget beskedent tal, mener forskeren.

"Når man tænker på, at Thorning og co. har talt højt og bredt om det her i så lang tid, så er det ikke imponerende, at kun lidt over hver tredje har opfattet budskabet," siger han.

Per Kongshøj Madsen påpeger samtidig, at mange danskere slet ikke arbejder efter en fast arbejdstid. Chefer, selvstændige og mange i kreative erhverv ville formentlig aldrig blive berørt af den øgede arbejdstid.

Socialdemokratisk selvransagelse

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen da også, at regeringspartierne ikke har været dygtige nok til at forklare, hvorfor flere timer på jobbet var en fornuftig idé.

"Jeg synes egentlig, at Thorning sagde det klart i sin grundlovstale, da hun indrømmede at vi ikke har gjort det godt nok. Vi skal ikke være blege for at indrømme, at vi ikke har gjort det godt og så lære af det," siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

"Jeg har selv været ude med det her budskab - og det har været svært. Folk er ganske forståeligt fokuseret på, at venner eller andre, der står tæt på, er ledige. Dermed står vi en ganske anderledes situation end i 00'erne."

Mere knokleri uden løn

Såfremt det trods alle vanskelighederne alligevel skulle blive til noget med en aftale om øget arbejdstid, så er danskeren i øvrigt slet ikke overbeviste om, at det vil gøre dem rigere.

I målingen siger knap seks ud af ti, at de ikke forventer at blive belønnet for den ekstra indsats i form af flere lønkroner.

Trods sammenbrud masser af muligheder

Men selvom trepartsforhandlingerne ikke bar frugt i denne omgang, så ser Leif Lahn Jensen stadig muligheder for, at regeringen kan gøre noget for at skaffe et øget arbejdsudbud. For det behov vil stadig melde sig inden for få år, mener han.

"Jeg tror, stadigvæk, der er behov for, at vi arbejder mere. Og her tror jeg nogle af vores andre store projekter vil bære frugt. Her tænker jeg på reformerne af førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge, skat, og uddannelse til flere."

Sådan har vi spurgt
  • I de igangværende trepartsforhandlinger diskuterer man arbejdstid. Hvad er dine forventninger til din kommende arbejdstid?
  • Jeg skal arbejde mere: 38 procent
  • Min arbejdstid bliver uændret: 57 procent
  • Jeg skal arbejde mindre: 3,4 procent
  • Ved ikke 1,6 procent
  • Forventer du at få mere i løn, hvis trepartsforhandlingerne ender med, at du skal arbejde mere?
  • Ja: 37,4 procent
  • Nej: 58,7 procent
  • Ved ikke:3,9 procent

Wilke har over nettet spurgt 516 repræsentativt udvalgte danskere. Her af svarede 357 personer, at de er i beskæftigelse. De fik ovenstående spørgsmål.

Usikkerheden i undersøgelsen er cirka plus/minus tre procent.

Målingen blev foretaget

Kilde: Wilke