Der var kun en pædagogmedhjælper til ti vuggestuebørn den morgen i marts, da 34-årige Helle Binzer afleverede sin søn i vuggestue i Lyngby-Taarbæk Kommune. Og nu kom hun selv med endnu et barn. Samtidig fik hun at vide, at den næste pædagog først ville møde på stuen 45 minutter senere.

Det kunne simpelt ikke være sandt, tænkte Helle Binzer, der er mor til to børn på to og fire år, der begge går i daginstitution i kommunen.

- Jeg havde allermest lyst til at tage min søn med hjem igen, siger Helle Binzer, der til daglig arbejder som key account manager hos Discovery Networks Danmark.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

LÆS OGSÅ: Kommuner vil spare på børnehaver og vuggestuer: Se hvor det rammer

‘Hvem passer vores børn?’

Kort tid efter så hun DR2-dokumentaren ‘Hvem passer vores børn?’, der gav et indblik i hverdagen i to helt almindelige københavnske daginstitutioner. Billederne af vuggestuebørn, der blev efterladt til sig selv, små børnehavebørn, der mistrivedes, og et pædagogisk personale, der knoklede, gjorde stort indtryk.

Her fik Helle Binzer sat ord på de tanker, som hun havde gået med efter oplevelsen i sit barns vuggestue.

“Hvorfor accepterer jeg som forælder, at pædagogen sidder alene med 11 vuggestuebørn i 45 minutter,” spurgte hun sig selv.

Hun ville ikke acceptere de pressede vilkår. Derfor oprettede hun to uger senere Facebook-gruppen ‘Demonstration For Minimumsnormeringer LYNGBY TAARBÆK’.

- Som forældre kan vi se den hverdag, som børnene bliver afleveret i. Derfor har vi behov for at råbe politikerne op, siger hun om baggrunden for sit initiativ.

Helle Binzer skrev rundt til de lokale forældrenetværk med en opfordring om, at de deltog i den landsdækkende demonstration 6. april, hvor der også skulle demonstreres foran Lyngby Rådhus.

Også i de øvrige netværk havde forældre ligesom hende selv fået øjnene op for de bekymrende forhold, de afleverede deres børn til ude i daginstitutionerne. Forældrene begyndte at debattere og skrive læserbreve til blandt andet de lokale aviser, og der var stor interesse for at være med i netværket.

- Jeg blev selv kimet ned af forældre, der fortalte deres egne historier og spurgte, hvad de kunne gøre. Det gik helt af sig selv, siger Helle Binzer.

I dag, et halvt år senere, står Helle Binzer i spidsen for et netværk, der repræsenterer forældrene i samtlige 54 daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ny forældreforening

I øjeblikket er hun ved at lægge sidste hånd på vedtægterne til den nye Lyngby-Taarbæk Forældreforening, der har stiftende generalforsamling om et par uger. Formålet er at kæmpe for minimumsnormeringer i kommunens daginstitutioner og bedre arbejdsforhold for de ansatte: dvs. maksimalt tre børn per pædagog i vuggestuerne og maksimalt seks  børn per pædagog i børnehaverne.

De nuværende normeringer ligger ifølge BUPL på 1 voksen pr. 3,3 børn i vuggestuerne og 1 voksen pr. 6,7 børn i børnehaverne. Samtidig lægger Helle Binzer op til dialog med kommunen, men kravet om minimumsnormeringer står hun og de øvrige forældre fast på.

- Vi vil gerne lave en samarbejdsaftale med kommunen, så der er en klar retning for, hvordan kommune og forældreforening bruger hinanden. Hvis der kommer ændringer på børneområdet, så skal forældreforeningen involveres i beslutningerne, siger Helle Binzer.

Vil give de ansatte en rose

Helle Binzer og netværket er i øjeblikket i gang med en lille indsamling under overskriften ‘Vi roser’, fordi man gerne vil vise, at man sætter pris på den indsats, som de ansatte yder i en presset hverdag. Planen er at uddele røde roser til alle pædagoger og pædagogmedhjælpere i alle kommunens 54 vuggestuer og børnehaver fredag 25. oktober.

- Her vil vi fortælle dem at 'vi ved, at I gør alt, hvad I overhovedet kan. Vi bakker jer maks op'. Problemerne handler ikke om deres kompetencer. De ansatte gør det bedste, de overhovedet kan, under de vilkår, de nu engang har, siger Helle Binzer.

Efter forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier og september måneds økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne om minimumsnormeringer, der ikke har øremærkede midler til at ansætte mere personale, er Helle Binzer skuffet over den manglende politiske handling. Dialog uden handling er "spild af tid", som hun siger.

- Jeg er enormt skuffet. En investering i de mindste er den investering med det bedste afkast, siger hun.