Heldig UEFAlodtrækning til FCK og BIF

29. aug 2008
Brøndby møder Rosenborg, mens FCK møder FC Moskva i de afgørende kampe om pladser i UEFA Cuppens gruppespil. Stor græsk mundfuld til FCN.

Brøndby var relativt heldige, da de fredag trak den norske storklub Rosenborg i de afgørende kampe om en plads i UEFA Cuppens gruppespil.

Nordmændene ekspederede Brøndby ud af kvalifikationen til Champions League i 2002. Brøndby starter mod Rosenborg på hjemmebane.

Det gør også F.C. København, som undgik Dortmund, men trak russiske FC Moskva. Det er en mindre Moskva-klub, som dog blandt andre har den tidligere Barcelona-angriber Maxi Lopez i truppen.

Værst ser det dog ud for FC Nordsjælland, som møder græske Olympiacos. FCN starter også hjemme.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Kampene spilles 18. september og 2. oktober.

faktaboks