Heavy metalmunk udsender andet album

18. jul 2008
Den 62årige Cesare Bonizzi er både munk og forsanger i et heavy metal band.

Munk og heavy metal.

Det lyder som to modsætninger, der er umulige at forene.

Men ikke desto mindre er den 62-årige munk Cesare Bonizzi forsanger i et heavy metal band, der nu udgiver sit andet album med titlen 'Misteri' eller 'Mysterier'.

Det skriver BBC.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Cessare Bonizzi har langt hvidt skæg og går klædt i den klassiske brune munkedragt med et reb om livet. Men under hans munkedragt har hjertet nu i 15 år banket for heavy metal. Lige siden han var publikum til en koncert med Metallica,

- Jeg var overvældet og forbløffet over energien i det, siger munken, der bliver kaldt 'Broder Metal' og tidligere har arbejdet som missionær i Elfensbenskysten og nu bor uden for Milano i Italien.

Optrådt med Metallica

I første omgang var de øvrige bandmedlemmer skeptiske overfor idéen om at lade en munk synge for i bandet.

Men deres skepsis blev hurtigt gjort til skamme, fortæller guitaristen Cesare Zanotti ifølge CNN til Reuters. 

- Fem minutter efter, jeg havde mødt Broder Cesare, bestemte jeg mig for at tage ham med i bandet. Fordi han formår at vise så meget mere energi end andre musikere.

Cessare Bonizzi eller Broder Metal synger ikke om emner, der er anderledes end for andre heavy metal-musikere. Han undgår ikke sange om sex, stoffer og alkohol, men synger også om tro og religion.

Alligevel forsøger han at holde de to ting adskilt.

- Jeg synger for at få folk til at konvertere til livet, for at få dem til at forstå livet, til at gribe fast i livet, til at smage på det og nyde det, siger den 62-årige munk.

Indtil nu har bandet og Broder Metal spillet side om side med bands som Iron Maiden, Judas Priest og Metallica til en festival i Italien. Her var Broder Cesare, som altid, iført sin brune munkedragt og sine sandaler.

Heller ikke sin overordnede har den musikglade munk haft problemer med på grund af sit valg af musikalsk karriere. Faktisk overvejer Cesare Bonizzi at sende sit nye album til Paven.

- Han elsker musik og metal er musik, slår Broder Metal fast.

Se klip fra bandets koncerter på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=DxWNl2Kd-dU

faktaboks