Handicappede: Hjort gør os arbejdsløse

18. maj 2011
Fysisk handicappede og psykisk sårbare kritiserer regeringen, DF og KD for at straffe kommende fleksjobbere dobbelt. Besparelser på 1,4 milliard vil gøre flere handicappede arbejdsløse, lyder det.

Mandag vendte finansministeren tommelfingeren nedad for rullende kameraer, da en tv-journalist bad ham kommentere den røde 2020-plan.

Nu gør Danske Handicaporganisationer og Foreningen Det Sociale Netværk det samme, når Avisen.dk beder dem kommentere den fremtidige blå fleksjob-ordning.

Færre kroner til kommunerne

Et af elementerne i ordningen er, at kommunerne fremover vil få færre penge i kassen, når de får ledige i fleksjob. I dag dækker staten 65 procent af kommunernes udgifter. Fremover vil kommunerne få dækket halvdelen og i nogle tilfælde kun 30 procent af deres udgifter, hvis regeringen bliver ved magten.

Målet med besparelserne er at få flere i fuldtidsarbejde.

Dobbelt straf

Hos Danske Handicaporganisationer er formanden forarget. Han frygter, at besparelsen på statens bidrag til kommunerne vil forringe de fysisk handicappedes chancer for at få fleksjob.

"Det er en dobbelt straf. Ikke nok med at du som handicappet skal leve med at have nedsat arbejdsevne. Du skal også lide under, at den økonomiske politik er forfejlet. Hvis du for eksempel har muskelsvind, kan du jo af gode grunde ikke arbejde mere, end du allerede gør. Hvis du spørger mig, er det ren pseudo-politik," siger Stig Langvad.
Han fortsætter:

"Det er som om, at de raske regne-drenge i Finansministeriet slet ikke har noget blik for, at der rent faktisk findes mennesker, der er tvunget til at tilbringe resten af livet i en rullestol. Der er ingen forståelse for, at handicappede ikke fra den ene dag til den anden kan hoppe fra fleksjob til fuldtidsjob."

Helt horribelt

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er i dag formand for Foreningen Det Sociale Netværk og dermed talsmand for de psykisk sårbare. Heller ikke her er kritikken til at tage fejl af.

"Det er helt horribelt, at regeringen vil spare 1,4 milliarder ved at forringe fleksjob-ordningen. Det eneste, der sker ved sådan en besparelse, er, at regeringen skubber de ressourcesvage endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Regeringen skulle tage at investere i de psykisk sårbare i stedet for, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Ekstra belastning

Udover at spare på statens bidrag til kommunerne vil regeringen, DF og KD også ændre længden på fleksjob-ordningen. I dag er der ingen tidsbegrænsning på ordningen, men fremover vil de under 40-årige kun få ret til fleksjob i fem år ad gangen.

"En midlertidig ordning vil være en ekstra belastning for fleksjobberne. Politikerne risikerer at stresse de mest marginaliserede helt ud af arbejdsmarkedet. Hvad har det med velfærd at gøre?" spørger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Og han er ikke alene om sin bekymring.

"Vi skylder de psykisk sårbare en anstændig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis vi mistænkeliggør og stresser dem, risikerer vi, at sårbarheden bliver til sygdom. Og det er ikke alene invaliderende for den enkelte. Det er også dyrt for samfundet," siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for Foreningen Det Sociale Netværk.

S og SF vil også være med

Også S og SF vil forsøge at begrænse antallet af fleksjobbere. I den røde 2020-plan står der sådan her om metoden:

"Målsætningen understøttes gennem forebyggelsesindsats, opprioritering af indsatsen i forhold til psykisk syge og uddannelse til flere."

Rød blok vil altså investere, mens blå blok vil spare. Fleksjobbernes fremtid ligger med andre ord i vælgernes hænder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
fakta om fleksjob

I dag er der ingen tidsbegrænsning på ordningen, men fremover vil de under 40-årige kun få ret til fleksjob i fem år ad gangen.

65 procent af kommunens udgifter bliver i dag refunderet af staten.

50 procent af kommunens udgifter vil fremover blive refunderet af staten i fleksjobberens første fem-årige periode.

30 procent af kommunens udgifter vil fremover blive refunderet af staten i fleksjobberens øvrige fem-årige perioder.

Kilde: Finansministeriet