Løndannelsen er bedre i specialvarebutikker end i dagligvarebutikker, fortæller formanden for HK Handel. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Hver anden dansker: Jeg har ikke forhandlet løn i et år

7. maj, 05:55
Hvis de lokale lønaftaler ikke bliver forhandlet jævnligt, risikerer man at falde bagud resten af arbejdsmarkedets lønudvikling, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen. Coronakrisen går ud over lønforhandlinger, lyder det fra HK Handel.

Hver anden dansker - 50,6 pct. - forhandlede ikke løn på arbejdspladsen i 2019.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for A4 Arbejdsliv. 

Hvis chefen springer lønforhandlingen over, kan det blive et problem, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet. I hvert fald, hvis du er på en minimallønsoverenskomst.

LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor Nina Smith: Coronakrisen koster os ti år på velfærden

- Den egentlige lønforhandling ligger ude på virksomhederne. Det er derfor, at det er vigtigt, at man får den lønforhandling. Det er hele princippet i mininimalslønsområdet. Sker det ikke, kan de pågældende lønmodtagere have svært ved at hænge på den lønudvikling, som man kan se for andre grupper på arbejdsmarkedet, siger han.

Søren Kaj Andersen, der er leder af FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, understreger, at han udtaler sig med det forbehold, at der i målingen ikke er spurgt ind til, om respondenterne arbejder indenfor minimalløns- eller normallønsområdet. Ansatte på en normallønsaftale skal normalt ikke forhandle løn lokalt, da taksterne fastlægges i centrale overenskomstforhandlinger.

Men arbejdsmarkedsforskeren kender godt til problemet med, at den årlige lønforhandling droppes.

- Vi ved, at der er dele af mindstebetalingsområdet, hvor det er vanskeligt for folk at få en lønforhandling. Netop på handels- og serviceområderne, for eksempel i mange små butikker, ved vi, at det kan være svært for de ansatte, der måske dårligt nok har en tillidsrepræsentant og dermed står lidt alene, at få snakket løn med chefen en gang om året, siger Søren Kaj Andersen.

HK: Virkeligheden er andet end statistikker

HK Handels formand, Per Tønnesen, hvis medlemmer arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen, køber ikke arbejdsmarkedsforskerens udlægning.

- Ud fra de betragtninger, som jeg får ind fra virkeligheden – og ikke kun fra statistikkerne som Søren Kaj Andersen – er indtrykket et andet. Der er nogle virksomheder, der er, som han beskriver det, men der er en stor mængde virksomheder, hvor løndannelsen foregår ganske udmærket, siger Per Tønnesen.

Forskellen i, om man får mulighed for en lønforhandling, tager i langt højere grad udgangspunkt i, hvilken del af detailbranchen man kommer fra, mener han.

- Det er klart, at det i mindre butiksenheder på dagligvareområdet kan være vanskeligt. Men det har altid været sådan, at der er en ringere løndannelse og dårligere lønniveau i dagligvarehandlerne, end der er i udvalgsvarehandlen - det, vi også kalder specialvarehandlen. Der er mange små butikker i udvalgsvarehandlen, hvor de ikke har nogen tillidsrepræsentant, men sagtens kan forhandle løn hvert år og har en udmærket løn, siger Per Tønnesen.

Derfor er lønforhandlinger så vigtige på minimallønsområdet 

Det danske arbejdsmarked er hovedsageligt delt op i to områder, når det kommer til løn.

På normallønsområdet fastsættes lønsatser og lønstigninger ved de centrale overenskomstforhandlinger. Det gælder i det meste af den offentlige sektor samt fx i transportbranchen på det private område.

På minimallønsområdet - der også kaldes mindstebetalingsområdet - fastlægges der blot en mindsteløn, og den reelle løn er resultatet af lokale lønaftaler på hver arbejdsplads. Er du ansat på en minimallønsoverenskomst, har du ret til en sådan forhandling hvert år.

Miniminallønsområdet udgør ifølge Søren Kaj Andersen cirka 80 pct. af det, man kalder 'FH-DA-området' - altså den del af arbejdsmarkedet, der er dækket af overenskomstaftaler mellem organisationer under Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. 

Søren Kaj Andersen mener, at graden af organisering på den enkelte arbejdsplads har noget at sige i forhold til hvilke medarbejdergrupper, der ikke får gennemført den årlige lønforhandling.

- Det er typisk små arbejdspladser og i bestemte fagområder, hvor den faglige tradition for at være markant og stærk på arbejdspladsen ikke er så stor, som den er på eksempelvis på industriens område, siger han.

Folk har selv et ansvar for at få lønforhandlingerne til at ske, mener HK Handels formand.

- Vi som fagforening kan jo kun indbygge rettighederne i overenskomsten – vi kan jo ikke tage ud på den enkelte arbejdsplads og forfægte dem, når vi har det her minimallønssystem. Det er medlemmernes egen opgave at varetage de rettigheder lokalt, siger Per Tønnesen.

Signal om, at det kniber med lønforhandlinger

Ifølge Per Tønnesen fungerer systemet med de lokale aftaler udmærket i de brancher, han repræsenterer. Den aktuelle coronasituation sætter dog en dæmper på forhandlingslysten.

- I lyset af krisen må man konstatere, at der ikke bliver afholdt mange lokale lønforhandlinger lige nu. Omvendt er vi så heldige, at vi lige har afsluttet nogle overenskomstforhandlinger, der under alle omstændigheder kaster noget af sig, siger Per Tønnesen med henvisning til fritvalgslønkonto, der som en del af OK20-aftalerne bliver hævet fra 4 pct. til 7 pct. over de næste tre år.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet udsætter coronatilsyn: 'Uacceptabelt'

Tilføjelsen på 1 pct. om året kalder Søren Kaj Andersen for 'en ganske beskeden' lønstigning.

- Men fritvalgskontoen kan sikre, at der er et vist lønmæssigt løft uanset hvad. Nu, hvor økonomien ser usikker ud, er det – set fra et fagforeningssynspunkt –  ikke dårligt, at man på forhånd har sikret i hvert fald én procent til alle om året, siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren mener, at de lokale lønforhandlinger er en af grundene til, at man fra lønmodtagersiden gik efter en stigning på fritvalgskontoen i overenskomstforhandlingerne.

- I den forbindelse kan man høre faglige ledere understrege vigtigheden af stigningen i fritvalgskontoen, fordi det sikrer, at alle grupper får noget. Det er jo også et signal om, at der rent faktisk er grupper derude, der ikke får noget. På en måde er det en anerkendelse af, at der er steder, hvor man har det svært, siger Søren Kaj Andersen.

HK: Ikke kun lønforhandling én gang om året

Per Tønnesen understreger, at man altid har krav på at forhandle løn - uanset om der er krise eller ej. Og formanden opfordrer sine medlemmer til at gøre brug af den ret mere end én gang om året.

- Det er faktisk en stor fejl, hvis man tror, at det er en årlig lønforhandling. I HK’s overenskomst kan man sådan set forhandle løn 365 dage om året, 24 timer i døgnet – du kan forhandle løn hver dag, hvis du vil, siger Per Tønnesen.

Er du bekymret for, at dine medlemmer får sværere ved at forhandle lønstigninger hjem i lyset af coronasituationen?

LÆS OGSÅ: Advarer danskere: Penge på sommerferie kan være tabt

- Det er sjældent en fordel for den lokale løndannelse, når samfundet står i en krise, konstaterer Per Tønnesen.