Politi i razzia mod blandt andet illegale migranter tilbage i 2010. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix

Narret til gæld på 64.000 kroner til chefen: Advarer om grov udnyttelse af ansatte

14. okt 2020, 08:20
Forskere advarer om, at digitalisering og manglende kontrol har gjort det danske arbejdsmarked til slaraffenland for firmaer, der udnytter sårbare migranter til økonomisk kriminalitet.

Det danske arbejdsmarked har en skyggeside, hvor udenlandske ansatte snydes økonomisk og bliver mødt med trusler og vold, hvis de ikke tier stille.

Således lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, der kortlægger, hvordan arbejdsmigranter bliver rekrutteret til Danmark for at tjene penge, men ofte ender i en modbydelig cirkel af udnyttelse. 

Bag projektet står forskerne Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof, der igennem over 100 interview med migranter, fagforeninger, og uddannelsesinstitutioner tegner et nedslående billede af, at arbejdskriminalitet er en nem vej til hurtige penge for skruppelløse arbejdsgivere. 

- Det, der overrasker os mest, er nok, hvor nemt det er for virksomhederne at udnytte de her mennesker, og hvor let det er at slippe afsted med det, siger Marlene Spanger. 

De ville have mig til skrive under på en kontrakt, hvor der stod, at jeg kun arbejdede 160 timer om måneden. Jeg nægtede, men de holder mig fast og bliver meget aggresive
Yaros, ukrainsk fodermester

På baggrund af projektet opfordrer hun til et opgør med den indstilling, som både politikere, borgere og organisationer har til migranter på det danske arbejdsmarked.

- Vi har heldigvis et system, hvor de fleste ansatte har rettigheder og lønvilkår, der er gennemreguleret af overenskomster. Men for nogle af de arbejdsmigranter, der kommer hertil, er de ting på ingen måde en del af hverdagen, siger Marlene Spanger. 

- Og jeg tror, at mange har en opfattelse af, at social dumping og udnyttelse er noget, der hører til i enkeltsager. Men vores forskning peger på, at der foregår ubehagelige ting på det danske arbejdsmarked i et omfang, der er langt større, end de fleste forestiller sig, forklarer forskeren. 

Dybt ulykkelige ansættelser 

I det nye forskningsprojekt stiller Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof blandt andet skarpt på den danske ordning for landbrugspraktikanter. 

En ordning, der er lavet med det formål at give udenlandske studerende mulighed for at få værdifuld erhvervserfaring eller et godt fodfæste på det danske arbejdsmarked. 

Ifølge de to forskere er virkeligheden dog ofte meget anderledes for en række af de praktikanter, der kommer til Danmark fra lande uden for EU - særligt Ukraine. 

- De er dybt afhængige af deres arbejdsgiver, for det er ham eller hende, som deres kontrakt, bolig, og i sidste ende deres opholdstilladelse i Danmark er bundet op på, forklarer Marlene Spanger.

- Samtidig får mange af dem ikke den løn, de er lovet, eller bliver tvunget til overarbejde. Og i de situationer er de på herrens mark, for hvis de brokker sig, risikerer de meget hurtigt at stå uden job og tag over hovedet, siger forskeren. 

I forbindelse med projektet har forskerne blandt andet talt med den ukrainske fodermester Yaros, der måtte betale over 13.000 kroner for en kontrakt med et dansk landbrug. 

Pengene skulle Yaros betale til en mellemmand på et ukrainsk universitet og en dansk advokat, der lavede kontrakten.

I løbet af sin ansættelsesperiode hos den danske landmand arbejdede Yaros ofte over uden at få betaling for overarbejde. Samtidig blev han af landmanden nægtet at holde pauser i løbet af arbejdsdagen.

Da han gik til fagforeningen 3F, fik det dog kun problemerne med landmanden til at vokse. 

- De forsøgte at tvinge mig til skrive under på en kontrakt, hvor der står, at jeg kun har arbejdet 160 timer om måneden. Jeg nægter, men de holder mig fast fysisk og bliver meget aggresive, fortæller Yaros i interviewet. 

I sidste ende rejste 3F sag mod landmanden, der svarede ved at rive Yaros' kontrakt i stykker.

Derved mistede han sin arbejds- og opholdstilladelse og måtte rejse hjem til Ukraine.

Fortvivlet og desillusioneret. 

Et andet eksempel er fodermesteren Burian, der også måtte arbejde mange timer over som ansat hos en dansk landmand. 

Da han efter flere måneder bad landmanden om den manglende løn, fik han sig en grim overraskelse. 

Landmanden præsenterede ham nemlig for et regnestykke, der viste, at Burian pludselig skyldte ham 64.000 kroner - blandt andet fordi de køer, han passede, angiveligt producerede for lidt mælk.

Ifølge Marlene Spanger er Yaros' og Burians* historier eksempler på, hvad mange ukrainske praktikanter oplever, når de kommer til Danmark.

- Der er nogle, der kommer herfra med god erhvervserfaring i bagagen, og som kan bruge opholdet i Danmark til at fremme deres karriere andre steder. Men vi ser desværre rigtigt mange ulykkelige ansættelser blandt de praktikanter, vi har talt med, siger forskeren.

- Mange er fastlåst af den gæld, de har stiftet for overhovedet at få råd til kontrakten, og i visse tilfælde er de simpelthen blevet narret af deres arbejdsgiver, forklarer Marlene Spanger. 

Yaros og Burian er ikke kildernes rigtige navne. Kildernes rigtige navne er anonymiseret af hensyn til deres sikkerhed og arbejdssituation.

Sov på gulvet

Problemet med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er dog ifølge Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkofs nye forskningsprojekt på ingen måde begrænset til landbruget. 

De to forskere peger på, at der ligeledes foregår misbrug af migrant-ansatte i bygge- og rengøringsbranchen.

Her er forskellen dog, at det ofte er arbejdstagere fra lande inden for EU såsom Rumænien, Bulgarien og Polen, der er ofrene.

Derved foregår udnyttelsen ifølge forskerne inden for systemets rammer, fordi de som EU-borgere automatisk er udstyret med en arbejdstilladelse. 

- Men det betyder ikke, at de er i sikkerhed, overhovedet. Det billede, vi tit ser, er, at de ansatte kommer hertil uden den store viden om det danske arbejdsmarked, og det udnytter arbejdsgiverne til fulde, siger Marlene Spanger. 

- Ofte bliver de udstyret med en arbejdskontrakt, hvor der udførligt står, hvad de skal lave, hvor meget de skal arbejde, og hvad deres løn er. Men virkeligheden er, at kontrakten sjældent stemmer overens med virkeligheden, forklarer forskeren. 

Svindlere løber stærkt

Ifølge Marlene Spanger er der en rød tråd igennem de ukrainske landbrugsarbejdere og rumænske bygningsansattes fortællinger om udnyttelse på det danske arbejdsmarked. 

Nemlig fortællingen om et arbejdsmarked, der på overfladen er reguleret gennem arbejdskontrakter og personlige identifikationskort som Nem-ID, og hvor løn og skatteforhold kontrolleres.

Men også et arbejdsmarked, hvor virkeligheden alt for ofte ser skræmmende anderledes ud. 

- Ofte er der en blind tillid til de kontrolmekanismer, som regulerer arbejdsmarkedet. Og de virker jo også som regel for sådan nogle som dig og mig og de mange virksomheder, der vil overholde loven, forklarer Marlene Spanger. 

- Men der er en række virksomhedsejere, der løber stærkt for at undgå myndighedernes kontrol, og de barrierer, der skal forhindre snyd og svindel. Og de løber alt for ofte i et tempo, der er for hurtigt til, at systemet kan følge med, siger forskeren. 

Ifølge Marlene Spanger er identitietstyveri og misbrug af migranters personlige oplysninger blandt de værktøjer, som visse virksomheder bruger for at undgå kontrol eller opnå økonomisk gevinst. 

- Hvem er det egentlig, der har Nem-ID kortet i hånden, når skatteoplysningerne skal indtastes? Og hvem kontrollerer, om den ansattes bankkonto bliver misbrugt til at hæve sorte penge, så en anden kan gå under radaren?, spørger Marlene Spanger. 

- I min optik har vi digitaliseret os ind i en situation, hvor det er let at snyde på vægten, hvis man vil. Og hvor det kræver store ressourcer at skride ind over for den snyd, siger Marlene Spanger.

Ikke vores problem

Ifølge Marlene Spanger er det dog ikke kun den digitale kontrol, der fejler, når migranter bliver udnyttet til arbejds- og økonomisk kriminalitet. 

Hun mener i lige så høj grad, at migranterne bliver svigtet af de myndigheder, der skal sikre, at deres arbejds- og lønvilkår er i orden. 

Marlene Spanger fremhæver blandt andet Fagbladet 3F's afdækning af, hvordan kinesiske kokke blev indkvarteret under uhumske forhold og betalt af med minimale lønninger på danske restauranter. 

Her kom det frem, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i årevis havde kendt til misbruget uden at gribe ind. 

- De fleste migranter står i en ekstremt sårbar position, og når de så ikke engang kan regne med myndighedernes hjælp, er de jo magtesløse overfor arbejdsgiverne, siger Marlene Spanger. 

Marlene Spanger sætter også spørgsmålstegn ved det, hun mener, er en manglende vilje til at integrere migranter og ofre for menneskehandel på det danske arbejdsmarked. 

- I stedet får de tilbudt en enkeltbillet til deres hjemland. Det handler om hurtigst muligt at sikre, at de ikke længere er vores problem, siger Marlene Spanger. 

Både i sagen om de kinesiske kokke, og i den såkaldte Kurt Beier-sag, hvor 28 filippinske chauffører var indkvarteret i en slumlignende lejr i Padborg, endte de udnyttede migranter med at blive sendt tilbage til deres hjemland. 

- Hvis vi vil bryde den her cirkel af misbrug og udnyttelse, så bliver vi nødt til at gøre op med os selv, om vi rent faktisk er interesserede i at sikre de her menneskers rettigheder, eller om vi bare ser på dem som billig arbejdskraft, mener Marlene Spanger.