Håndboldkvinder klar til semifinalen

16. okt 2008
De danske håndboldkvinder beviste onsdag aften, at tirsdagens sejr over Rusland ved GF World Cup i Århus, ikke var en tilfældighed.

Jan Pytlicks trupper - uden Rikke Skov og Josephine Touray - besejrede i den anden kamp Frankrig med 31-21 efter 13-8 i pausen. Hermed er Danmark klar til lørdagens semifinale.

Lige som i åbningskampen mod de russiske verdensmestre lagde det danske hold nervøst ud og kom hurtigt bagud 1-4. Frankrig fik dog også scoringskrise, og efter 17 minutter var stillingen sølle 4-4.

I anden halvleg kunne de 3.605 tilskuere glæde sig over et sprudlende dansk landshold, som diskede op med storspil i angrebet og solidt forsvarsspil - ikke mindst i målet, hvor Christina Pedersen fra FCK Håndbold var forrygende.

I aften møder Danmark Ungarn i den sidste puljekamp.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks