Håndboldherrer smidt ud af OLhallen

11. aug 2008
To spillere fra det danske herrelandshold i håndbold blev nægtet adgang, da Peter Gade tidligere i dag spillede sig til sejr i OL

De to håndboldherrer Klavs Bruun Jørgensen og Peter Henriksen blev stoppet i døren, da de i dag ville overvære badmintonspilleren Peter Gades første OL-kamp.

På trods af at der var flere tomme sæder i Beijings nybyggede håndboldhal med plads til 7.000 tilskuere, nægtede de kinesiske vagter at lade de to håndboldspillere komme ind. Forklaringen lød på at de ikke havde de rigtige adgangsbilletter, skriver politiken.dk

Atleter har fri adgang til alle kampene i deres egen sportsgren, men de skal skaffe særlige billetter for at komme ind og overvære andre kampe. Og de billetter havde hverken Klavs Bruun Jørgensen og Peter Henriksen fået fat i.

De gik derfor glip af en hurtig kamp, hvor Peter Gade besejrede algieren Nabil Lasmari på kun 21 minutter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks