HA bag drabsforsøg

14. okt 2008
Politiet i Århus beskræfter, at de formodede gerningsmænd bag et knivoverfald i weekend har tilknytning til rockergruppen HA.

Tre ud af de fire der sidder varetægtsfængslet de næste 14 dage, for drabsforsøg mod en 19-årig i Århus i weekenden, har tilknytning til HA.

"Jeg kan bekræfte, at tre af de fængslede er medlemmer af eller har tætte relationer til HA-støttegruppen AK81. Der er dog intet i denne sag, der relaterer til den igangværende konflikt mellem forskellige kriminelle grupperinger i Danmark," siger vicepolitiinspektør Børge Frandsen ifølge DR Nyheder.

Politiet er af den opfattelse, at en af de sigtede førte kniven, da gruppen overfaldt den 19-årige til en privatfest på Møller Meyersvej i Risskov. Ofret blev stukket med en såkaldt butterfly-kniv, efter gerningsmanden havde spurgt ham: "Skal du dø? Er du bange for at dø?".

Det 19-årige knivoffer er uden for livsfare.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks