H1N1epidemien kommer for tidligt

11. nov 2009
Først var det fandens farligt. Det var dengang, vi kaldte det svineinfluenza dengang, det var noget, der florerede ude i den store verden.

Så begyndte det at nærme sig Danmark. Det var mens, det hed influenza A – var det ikke noget med nogle nordmænd, der blev syge? Det var dengang det stod klart, at kun halvdelen af danskerne kunne blive vaccineret – og kun de svagelige. De friske og raske skulle bare gå på job – og smitte kollegerne J.

Nu hedder det så H1N1 – det lyder som en kønssygdom og nu er epidemien kommet to måneder for tidligt!

Halleluja!

Det minder mere og mere om en farce – hvis ikke det var fordi det drejer sig om vores helbred. Så er det ikke sjovt længere. Vi har overlevet influenza-epidemier før – vi kommer til at gøre det igen – men kan vi redde liv ved at vaccinere, skal der selvfølgelig vaccineres. Og så nytter det ikke noget at vaccinen først er klar til februar – jeg mener: Det er lidt sent, når epidemien er i november.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det svarer til at bruge lørdagen på en fest, der blev holdt om fredagen.