Når folk har været udsat for noget krænkende oplevelser på jobbet, kommer historierne ikke sprøjtende ud af dem. Derfor er en af de vigtigste ting, man som tillidsrepræsentant kan gøre ifølge arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst, at slå lyttelapperne ud. For historierne kommer ikke ligefrem sprøjtende ud af folk. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Guide: Sådan kan du som tillids­repræsentant forebygge sexisme

2. okt 2020, 13:53
Hvordan forebygger du som tillidsrepræsentant sexisme på arbejdspladsen? Og hvordan reagerer du, hvis det sker? Arbejdsmarkedsforsker Annette Borchorst giver her sine bedste råd.

Er du tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og i tvivl om, hvordan du tackler sexisme på arbejdspladsen?

Så har professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet samt medforfatter til bogen 'Seksuel chikane på arbejdspladsen', Anette Borchorst, seks gode råd til dig. 

Hvordan skal sagerne tackles?

Man skal som tillidsrepræsentant gøre op med sig selv, hvordan man kan komme til at kunne tackle de her sager.

- Der er så meget tabu og skam forbundet med det, og selvom vi nu har så mange diskussioner om det, er det faktisk svært at snakke om - ikke mindst for dem, der selv er krænkede. Derfor skal man som tillidsrepræsentant overveje, hvordan man kan klæde sig selv på til 1) at få øje på, at der er et problem, 2) at snakke med folk, der har været ude for det, siger Anette Borchorst.

Ifølge hende er en af de vigtigste ting, man kan gøre, at slå lyttelapperne ud. For historierne kommer ikke ligefrem sprøjtende ud af folk:

- Vi har interviewet en del i fagbevægelsen, der siger, at der aldrig kommer en ind ad døren og siger, at de har været ude for seksuel chikane. I stedet siger de: 'Jeg vil ikke være her. Jeg får for dårlig løn' og så videre. Så man skal have et trænet øje og være klar over, at det her kan være ret skjult. Og det vil sige, at man skal spørge ind til det, hvis man har en fornemmelse af det, siger Anette Borchorst.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Få ledelsen til at formulere en klar politik

- En klar politik kan for eksempel være, at det er skrevet ned, at man har nultolerance. Og der kan man jo sagtens formulere sig både i forhold til seksuel chikane, men måske også i bredere forstand, så man også favner hverdagssexisme og små bemærkninger.

- Nu har vi hørt så mange beretninger om ting, kvinder møder, som hver for sig kan se uskyldige ud, men tilsammen bliver det til et mønster af krænkelser. Der er vigtigt, at ledelsen får formuleret en politik, og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter spiller en meget vigtig rolle.

Klare spilleregler

Hav klare spilleregler for, hvis der opstår et problem: Hvor henvender man sig, og hvordan tackler man sagerne?

- Det, der er vigtigt, er, at der er flere at henvende sig til. Det kan være svært at henvende sig, hvis der kun er én - særligt hvis vedkommende på en eller anden måde er involveret. Herunder er det selvfølgelig også vigtigt, at man hører begge parter.

Man kunne eksempelvis rejse en debat ved at diskutere nogle hypotetiske eksempler om sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen
Anette Borchorst, arbejdsmarkedsforsker.

Dialog og debat om sexisme på arbejdspladsen

- Der er et stærkt subjektivt element i det her, siger Anette Borchorst og fortsætter:

- Der er mange, der siger, at de da godt kan tåle et klap i numsen, men det er der nogle, der ikke bryder sig om. Hvis man på arbejdspladsen tager en god diskussion om, hvad det er, der foregår imellem to parter, og hvad vi vil tolerere, kan man åbne op for, at folk kan sige, hvad de synes er krænkende eller ej.

I den forbindelse er det særligt vigtigt, at man har praktikanter og elever for øje, siger Anette Borchorst:

- Det er ret svært at få noget ud af dem, fordi de er de yngste på arbejdspladsen og derfor ikke rigtig kender spillereglerne. Der mener jeg, at der ligger et ansvar hos tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne i at gøre det muligt for dem at formulere noget, der kan handle om meget ældre kolleger, siger hun.

Anette Borchorst er dog ikke meget for at definere, hvordan en sådan debat skal se ud. Det må man blive enige om på den enkelte arbejdsplads. Men, siger hun:

- Man kunne eksempelvis rejse en debat ved at diskutere nogle hypotetiske eksempler om sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen.

Spørg på den rigtige måde i trivlselsundersøgelser

- Spørgsmålet 'har du været udsat for seksuel chikane?', som man spørger om i de nationale analyser af arbejdsmiljø hvert andet år, er ikke et godt spørgsmål, hvis man vil have noget at vide. For så er det for meget op til folk selv at definere det.

- Man skal i stedet spørge konkret: 'Har du været ude for det eller det eller det?'. 

Gode spørgsmål til trivselsundersøgelse

Har du inden for de sidste 12 måneder på din arbejdsplads oplevet....

  • ... uønskede berøringer, omfavnelser eller kys?
  • ... kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som du betragtede som krænkende?
  • ... upassende invitationer til dates?
  • ... nærgående spørgsmål om dit privatliv, som du betragtede som krænkende?
  • ... nærgående kommentarer om dit udseende, som du betragtede som krænkende?
  • ... upassende blikke eller stirren, der var ubehagelige for dig?
  • ... at få tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder, fotos eller gaver, som du betragtede som krænkende?
  • ... at nogen blottede sig for dig?
  • ... uønskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder, der var krænkende for dig?
  • ... upassende tilnærmelser, der var krænkende over for dig, på sociale netværkssteder som Facebook eller i chatrum på internettet?
  • ... at blive tvunget til at se porno mod din vilje?

Kilde: Bogen 'Seksuel chikane på arbejdspladsen'.

Få synliggjort, at der er sager

- Der er mange sager, der går til forlig. Og meget ofte nogle meget grove sager med en lille gruppe mænd, der gør det igen og igen. Men i forligene er der tit en tavshedsklausul, der gør, at sagerne ikke kommer frem i lyset.

- Forslaget går ikke på, at man skal lave heksejagt på de her mænd eller bryde tavshedsklausuler. Men hemmeligholdelsen af sagerne er med til at holde det her problem under radaren. Og den eneste måde, man kommer det her til livs på, er mere lys og synlighed på det.