Guerillaer får Obama besøg

14. feb 2011
USAs præsident skal besøge El Salvador, der styres af en guerillabevægelse som amerikanerne har bekæmpet i årevis

Guerillabevægelsen FMLN har for første gang siden freden i 1992 fuld kontrol med El Salvador i Mellemamerika. FMLN har nu både en folkevalgt præsident og flertal i parlamentet. Med kontakter til Latinamerikas radikale synes landet selvskrevet til konflikt med USA.

Alligevel kommer Barack Obama på besøg i marts. Narkokrigen i Mexico har tvunget de kriminelle mod syd, og trods mange års gensidigt had er El Salvador den mest stabile partner i regionen for amerikanske interesser.

Guerillaerne til magten

Den stærkt venstreorienterede FMLN, der er en paraplyorganisation for fem forskellige frihedsbevægelser, savner stadig indre ro. Fraktioner hiver i hver sin retning, og de fleste er uenige med deres nye præsident på den ene eller anden måde.

Borgerkrigen, der indledtes i 1980'erne, varede 12 år og kostede 75.000 mennesker livet. Den blev ført imod landets amerikansk støttede militærdiktatur. Højrekræfterne dannede efter freden partiet ARENA, som har haft magten i El Salvador lige siden. Nu styrer FMLN landet.

Centrum-venstre præsident Mauricio Funes, der blev valgt for partiet sidste år med et solidt flertal, har sit hyr med baglandet og med oppositionen. Dele af FMLN har direkte forbindelser til den Colombianske guerilla FARC, kendt for kidnapninger og narkohandel – og på listen over internationale terrorbevægelser. Partiet er også tæt med Venezuelas præsident Hugo Chávez.

Det gælder økonomien

Mauricio Funes, en tidligere talkshow tv-stjerne blev valgt på løfter om at forbedre landets økonomi. ARENAs kontrollerende industrifolk har gennem årene nydt godt af en bølge af udenlandske investeringer og massiv eksport. Men der er tradition i El Salvador for at de rige beholder velstanden.

Landets 12 rige familier har tjent kassen i mange år, men deres parti er stemt ud. Befolkningen valgte Funes, fordi de ikke fik noget ud af den imponerende vækst. Modstanderne og internationale finansfolk fastholder, at han og FMLN ikke har forstand på økonomi. I øvrigt agter den nyvalgte Funes at slå ned på korruption og erhvervslivets skattesnyd.

Et anklagepunkt imod FMLN er, at de er uvenligt stemt overfor USA, som finansierede militærdiktaturet. Når Barak Obama alligevel er velkommen til marts skyldes det, de to præsidenter skal diskutere kampen mod fattigdom. En tredjedel af El Salvadors 6 millioner indbyggere er fattige. Funes siger til nyhedsbureauet AP, at planen er at løse fælles problemer med kriminalitet. Her tænker han på narkohandel og den massive immigration af hans borgere til USA.

El Salvador problem og løsning

Der bor ca. to millioner salvadoranere i USA. Det mellemamerikanske land er dybt afhængig af de mange penge, som de udeboende sender hjem til familien. Men USA deporterer systematisk titusinder af udokumenterede immigranter.
El Salvador vil gerne have hjælp fra USA til at løse sine problemer med vold.

Landet har en af verdens højeste mord-rater, en meget indflydelsesrig bandekriminalitet og blomstrende narkohandel. Mexicos krig mod narkokartellerne har skubbet aktiviteterne mod syd i Mellemamerika.

Venstreorienterede El Salvador er måske ikke Barack Obamas fødte partner, men naboerne i Mellemamerika er værre. Guerillaleder Daniel Ortega ser ud til at blive genvalgt i Nicaragua, Honduras er ikke kommet sig over kuppet imod præsident Zelaya i 2009, Guatemala er en rodebutik, og USA er uvenner med Panamas præsident Martinelli.

Voldelig historie

Historisk har El Salvador været plaget af borgerkrige, kup, snigmord, valgsvindel og dødspatruljer. I 1930'erne samlede navngiveren til FMLN, Augustin Farabundo Marti bønder og indianere til kamp imod de rige. Det medførte en national massakre, hvor dødspatruljer dræbte alle, der så indiansk ud på stedet. Over 30.000 døde, herunder oprørslederen.

Den voldelige klassekonflikt fortsatte lige til freden i 1992. Under den officielle borgerkrig, der startede i 1980, var målet for terrorren tilhængere af sociale og økonomiske reformer, der kunne true de rige familier, der styrede landet. Ofte var det arbejderledere, præster og universitetsfolk. De militære dødspatruljer udslettede også hele landsbyer.

FMLN blev dog hurtigt gode til at sprænge broer i luften, afbryde elledninger ogsmadre fabrikker i et forsøg på at kvæste landets økonomi. Guerillaerne kidnappede og myrdede også politikere og offentlige personer i samfundet. Sandhedskomissionen efter freden anslog, at militær, politi og rige folks dødspatruljer var ansvarlige for 95 procent af periodens overgreb.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.