Tæt på verden: Grønne penge kan skabe millioner af nye job

19. jun 2012
Der skal skaffes midler nu til at få de fattige lande i gang med at skabe gode, grønne job og reducere fattigdom. Finansskat skal betale.

Den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, vurderer efter ny research, at hvis grønne investeringer blev forøget, ville det skabe enormt mange nye og gode job.

ITUC siger, at hvis 12 undersøgte lande forøgede deres investeringer i grønt arbejde til to procent af deres nationalprodukt i fem år, ville det skabe 48 millioner job. Det svarer til en fjerdedel af verdens nuværende antal arbejdsløse.

Gør nu noget

Forhandlingerne i Rio de Janeiro for a skabe et bæredygtigt verdenssamfund er ikke nået til noget, der ligner et gennembrud. Derfor opfordrer ITUC sammen med Verdensnaturfonden, WWF, FN-konferencens vært præsident Rousseff til at gribe ind.

Forhandlingerne er i deres sidste uge og verdenssamfundet står til at tabe ansigt overfor forurening og ressourcespild i stor stil.

”Verden er ved at tabe kapløbet med tiden, og lederne kan kun finde svage ord for at sikre alle adgang til rent vand, mad og energi. Hurtig økonomisk vækst og forbrug brænder flere ressourcer, end vi har.”

[pagebreak]

De to organisationer påpeger, at enertien i hurtigt voksende nationer som Brasilien og Kina viser en udvikling, der truer millioner af mennesker og planeten fremtid.

Job og fattigdom

ITUCs research viser, at blot det lille antal lande kan gøre umådeligt for klodens fremtid, hvis de gennem grønne investeringer angriber fattigdom og skaber bedre sociale forhold for alle.

Generalsekretær Shahan Burrow fra ITUC ser frem til 2030 og håber, at der vil blive afsat midler nu til at få de fattige lande ud af fattigdom. Træffes beslutningerne ikke i Rio i denne uge, bliver det bare ”mere af det sædvanlige,” mener han.

Prioriteringerne skal rettes imod afskaffelse af arbejdsløshed, fjernelse af farligt arbejde og skabelse af gode grønne job. Disse ser han som nogle af de vigtigste skridt imod at skabe bedre forhold for alle i 2030.

Verden i arbejde

ITUC repræsenterer 175 millioner arbejdere i 153 lande og territorier. Fagforeningerne deltager i folkets konference, der også foregår i Rio men langt fra de officielle delegationers arbejdssted. Over 100 statsledere ventes at komme.

Arbejdernes organisationer finder man sammen med kvinder, oprindelige folk og private organisationer med særlig interesse for arbejdslivet. Folkets konference vil komme med deres egne beslutninger efter et massemøde på fredag.

Lederne og folket er adskillige kilometer fra hinanden, og der er ingen forsøg på at koordinere deres visioner for fremtiden. Udover grønne job og sociale beskyttelse vil fagforeningerne have indført en skat på finansielle transaktioner til at betale investeringerne.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.