Grahn afviser ikke AaB

29. jul 2008
Den danske mesterklub AaB holder efter sigende øje med den tidligere AGFer og OBer Tobias Grahn. Svenskeren er ikke helt afvisende.

Nederlag i de to første Superligakampe kan få AaB's danske mestre til at gå på spillerjagt. Et at emnerne er den svenske midtbanekreatør Tobias Grahn, erfarer Sporten.dk.

Den tidligere AGF'er og OB'er skulle være uønsket i den spanske 2. divisionsklub Gimnastic, der gerne vil forære ham væk for at spare hans løn.

Tobias Grahn, der i sidste sæson var udlejet til Hertha Berlin uden den store succes, vil helst blive i udlandet, men en comeback til hans andet hjemland Danmark er en mulighed. Og han kender AaB-træner Bruce Rioch fra sin tid i OB.

- Jeg lægger ikke skjul på, at min førsteprioritet er at blive i udlandet og udvikle mig. Men jeg taler stadig med Bruce Rioch, og har et godt forhold til ham. AaB spiller med i Europa og har et godt hold, så jeg udelukker ingenting. Heller ikke at komme tilbage til Danmark for en periode. Jeg har det også sådan, at man måske nogle gange er nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to skridt frem igen, siger Tobias Grahn til Sporten.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks