Gode kollegaer er vigtigere end løn

25. jul 2008
Glem løn, kort transporttid eller respekt for din indsats. Det er kollegaerne der afgørende for, om vi er lykkelige på jobbet.

Det er vores kollegaer, der er den afgørende faktor for, om vi trives på jobbet. Det viser en ny undersøgelse, som Nyhedsbrevet 3F har foretaget blandt 894 medlemmer af fagforeningen 3F.

Det betyder, at både løn, kort transporttid og sikkerheden for, at man ikke mister jobbet, kommer i anden række.

- Man er 7-8 timer hver dag på arbejdet, og der bruger man altså det meste af ens tid uden for familien. Det er på arbejdet, at man har den største del af den sociale omgang uden for familien. Derfor er sociale relationer det vigtigste for folk, siger professor ved Århus Handelshøjskole og forsker i lykke, Christian Bjørnskov, til Nyhedsbrevet 3F.

Lige efter gode kollegaer er det ting som anderkendelse fra ledelsen og kollegaerne, der gør 3F'erne lykkelige på jobbet, sammen med blandt andet indflydelse på arbejdet og en løn, som svarer til arbejdsindsatsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks