Selvom den britiske stjernekok Jamie Oliver i det seneste regnskabsår måtte skille sig af med 22 restauranter, er det alligevel ikke småpenge hans holdingselskab kan spytte ud til hans daglige husholdning.

LÆS OGSÅ: Løkke med mystisk besked: ”Jeg må se at komme væk”

Ifølge Finans udbetalte Jamie Oliver i 2018 intet mindre end det der svarer til godt 43,6 millioner danske kroner til sig selv. Det svarer til en månedsløn på over 3,6 millioner kroner.

Det er især indtægter fra licenser, tv og bogsalg, som sprøjter penge ind i Jamie Olivers selskaber. Således kom Jamie Oliver Holding ud af 2018 med en stigende omsætning der landede på 43,5 millioner pund, svarende til 367 millioner kroner, skriver Finans.

Jamie har kun tre restauranter tilbage; Jamie Oliver’s Diner, Jamie’s Italian og Jamie’s Coffee Lounge - alle ligger i London-lufthavnen Gatwick.

Med til historien også, at Jamie Oliver i 2018 skar ned på husholdningspengene. Året før havde han fået udbetalt 8,6 millioner pund, hvilket svarer til 73 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Dansk kæde overtages: 12 butikker lukker