Pædagog: Hvordan skal vi være der for børnene, hvis vi skal holde afstand?

Marianne_Bundgaard_Krog_Gaardsdal_P__dagog_redigeret_2
7. apr. 2020 19.30

MANGE DRAGER ET LETTELSENS SUK, fordi der nu er udsigt til, at børnene efter 4 uger hjemme ved mor og far, måske kan vende tilbage til vuggestuer, børnehaver, skoler og SFOer efter påske. Mange forældre er bekymrede, men bliver mødt med udtalelser som fx “Bare rolig, børnene bliver ikke så syge, som de voksne af Covid-19” eller “Ofte er børnene bare raske smittebærere”.

LÆS OGSÅ: Skolelederformand: Skoler kommer til at åbne i forskelligt tempo

Men hvad så med det pædagogiske personale, som også skal vende tilbage?

JEG ER EN AF DE PÆDAGOGER, som skal tage imod de børn, som skal vende tilbage til skolen og SFOen, hvis vi åbner igen. Mit hoved er fyldt til bristepunktet med tanker om, hvordan vi passer på os selv, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, omsorgen og nærværet, og jeg er langt fra den eneste.

Hvordan skal vi være der for børnene, hvis vi samtidig skal holde afstand?
Marianne Bundgaard Krog Gaardsdal, pædagog

Mette Frederiksen havde kun lige meddelt på gårsdagens pressemøde, at en genåbning af landets skoler og SFOer var mulig efter påske, da beskederne begyndte at tikke ind fra mine kolleger.

“Jeg er kronisk syg, skal jeg møde på arbejde?” “Min datter er astmatiker, hvad skal jeg gøre?“ Men et spørgsmål går igen og det fylder enormt meget også for mig: “Hvordan skal vi være der for børnene, hvis vi samtidig skal holde afstand?”

LÆS OGSÅ: Professor: Corona kan opblomstre under regeringens eksperiment

Jeg er skole- og fritidspædagog, og for mig er relationen og nærheden med børnene essentiel for, at jeg kan udføre mit arbejde. Et helt konkret eksempel kan være de mange børn jeg trøster i løbet af en arbejdsdag.

FOR EKSEMPEL MARCUS, som jeg fandt i et hjørne. Han græd, så snottet og tårerne næsten sprøjtede. Marcus var virkelig ked af det, og han havde tydeligvis brug for at blive trøstet. Jeg kender Marcus godt, og jeg ved, at han har brug for et langt kram og en voksen helt tæt på, indtil tårerne er tørret ind, og stemmen igen er klar til at fortælle, hvad det var, som gjorde ham så ked af det. Men kan jeg med god samvittighed omfavne 6-årige Marcus og alle de andre børn, som hver dag bliver kede af det eller bare holde børnene i hånden, når vi vender tilbage igen?

Det er blevet sagt, at pædagogerne ikke skal være kanonføde i genåbningen af Danmark, men lige nu føler jeg, at det er lige præcis det vi er
Marianne Bundgaard Krog Gaardsdal, pædagog

Alle ved, at børn og særligt yngre børn ikke altid får prioriteret håndhygiejnen eller at få tørret næsen.

JEG GLÆDER MIG VIRKELIG til at se alle børnene i SFOen igen, men jeg får ondt i maven ved tanken om afstanden jeg skal holde for at passe på mig selv, min familie og børnene.

Pædagogerne kan ikke påføre sig diverse værnemidler for at beskytte os, og regeringen har allerede meldt ud, at der IKKE vil følge ekstra ressourcer med til en genåbning - hverken til flere pædagoger eller den øgede rengøring. Hvordan det skal hænge sammen, det forstår jeg virkelig ikke.

LÆS OGSÅ: Børnehaveleder om genåbning: Pædagoger skal tænke kreativt og selv tage et ansvar

Det er blevet sagt, at pædagogerne ikke skal være kanonføde i genåbningen af Danmark, men lige nu føler jeg, at det er lige præcis det vi er.

Fordi det er ikke bare mit helbred, som står for skud, men også tilliden, som børnene har til mig, vil blive skudt i sænk. Børnene vil kunne mærke, hvis jeg skal holde afstand, og det vil ødelægge vores dyrebare relation, og det er nok egentlig det, som gør allermest ondt.