Gå på pension og få en blodprop

24. feb 2014, 09:00
Nye undersøgelser viser, at du muligvis øger din risiko for en blodprop, når du går på pension.

Umiddelbart lyder det sundt at trække sig tilbage fra det hektiske arbejdsliv.

Men en ny undersøgelse lavet af forskere fra Bispebjerg Hospital, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Københavns Universitet viser, at danskerne gennemsnitligt forøger deres risiko for en blodprop med 11 procent, i det øjeblik, de går på pension.

Det skriver Videnscenter for Arbejdsmiljø.

Resultatet overrasker forskerne, men de siger, at noget tyder på, at det er sundt for nogle mennesker at trække sig tidligt tilbage, og usundt for andre, og at man skal sørge for at holde sig i gang, når man går på pension.

Resultatet kan dog også skyldes, at danskere med helbredsproblemer trækker sig tidligere tilbage.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø.