Lone Gram Larsen har oplevet ondt i nakken og ryggen, mens hun har arbejdet hjemme. Foto: Privat

Akademikere døjer med fysiske skavanker efter hjemmearbejde: Lone bruger sofaen som sin redningskrans

11. jun 2020, 19:30
Knap 6 ud af 10 akademikere har ondt i kroppen efter at have arbejdet hjemme under coronakrisen, viser ny undersøgelse.

Den 47-årige Lone Gram Larsen fra Frederiksberg har i alle dage været svajrygget. Smerter i nakke og ryg kommer og går, når hun arbejder foran en skærm som systemudvikler på Copenhagen Business School (CBS).

Siden midten af marts har hun som andre akademikere fra universiteter og højere læreanstalter arbejdet hjemmefra.

LÆS OGSÅ: Måling: Coronakrisen påvirker det psykiske arbejdsmiljø for næsten hver anden lønmodtager

På CBS har hun de nødvendige stole og borde stillet til rådighed, fordi de er med til at mindske hendes smerter. Så heldig har hun ikke været de seneste måneder, og det har kunnet mærkes i kroppen.

- Jeg er svajrygget, og derfor risikerer jeg at få ondt i ryggen og nakken, hvis jeg ikke sidder optimalt. I starten under hjemsendelsen sad jeg på min spisebordsstol og ved spisebordet, og det var ikke godt for min krop. Efter flere uger fandt jeg ud af, at det var bedre at ligge i sofaen og arbejde. Sofaen er bedre for mig, for så kan jeg stable pudderne, så jeg sidder og ligger godt. Jeg begyndte også at gå nogle ture i løbet af arbejdsdagen, og det var godt for min krop.

- Det har nogle gange været svært at lægge en gåtur ind i løbet af en arbejdsdag, men min chef har sagt, at jeg bare skal skrive det ind som et møde i arbejdskalenderen, når jeg vælger at gå en tur. Det har jeg gjort de gange, det har været nødvendigt, forklarer Lone Gram Larsen til A4 Arbejdsmiljø.

Hun er dog langt fra alene om at have problemer med det fysiske arbejdsmiljø på grund af hjemmearbejde.

En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Dansk Magisterforening viser, at hele 57 procent af de, der har arbejdet hjemme under coronakrisen, har haft ondt i kroppen, fordi de har siddet uhensigtsmæssigt på hjemmekontoret. Undersøgelsen er lavet i perioden 1.-10. maj, mens mange af magisterforeningens medlemmer har været hjemsendt.

Et wakeup call

Ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er undersøgelsen et wakeup call.

- Vi kan se, at kroppen betaler prisen for hjemmearbejde. Jeg mener, at vores undersøgelse er et wake-up call, for det er en helt central opgave for arbejdsgiverne at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre medarbejdernes sundhed og trivsel - og det skal selvfølgelig ske i tæt dialog med medarbejderne. Det gælder, uanset om de møder ind fysisk på arbejdspladsen, eller om de arbejder hjemmefra, siger hun. 

Artiklen fortsætter under grafikken

Undersøgelsen viser også, at akademikere under 40 år har størst problemer med det fysiske arbejdsmiljø. Eksempelvis har 38 procent under 40 år ondt i ryggen, mens det kun gælder 20 procent blandt de, der er over 55 år. Det kan skyldes mange ting, lyder det fra Camilla Gregersen.

- Fra undersøgelsen ved vi ikke hvorfor, men et gæt kan være, at de yngre måske ikke har de samme erfaringer med at have fokus på hensigtsmæssige arbejdsstillinger, da de er vant til, at deres krop kan holde til alt muligt. Men selv om man har en yngre krop, kan en arbejdsdag i en usund arbejdsstilling på grund af manglende faciliteter godt være fysisk belastende. Desuden er mange yngre medarbejdere ekstra optaget af at vise deres værd på jobbet, og det pres kan blive forstærket, når man arbejder hjemmefra, som mange har gjort under coronakrisen, siger Camilla Gregersen.  

Undersøgelsen viser desuden, at de, der har problemer med det fysiske arbejdsmiljø, har en lavere selvvurderet produktivitet end de, der ikke oplever fysiske problemer.

Arbejdsmiljøloven gælder i hjemmet

Arbejdsmiljøloven gælder, selvom der arbejdes fra privatadressen. Derfor har arbejdsgiverne pligt til at sikre, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

LÆS OGSÅ: Professor forudser mere hjemmearbejde efter coronakrise: 'Nu har vi smagt sødmen'

Ifølge Karsten Høj, advokat og partner i Elmer Advokater, er loven ikke til at tage fejl af.

- Arbejdsgiverne er ikke fritaget fra deres forpligtelser, bare fordi det foregår i hjemmet. Med mindre det er et begrænset omfang og er begrundet i medarbejderens behov og ønsker. Når arbejdet er delt mellem hjem og den primære arbejdsplads, gælder arbejdsmiljøloven selvfølgelig begge steder, siger han.

I arbejdsmiljøloven er der krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, når arbejdet i den ansattes hjem foregår regelmæssigt eller har en vis varighed. Det gælder, selvom en ansat kun har én hjemmearbejdsdag om ugen.

Kravene til indretning kan handle om at have en hensigtsmæssig arbejdsstol, eller at belysningen i hjemmekontoret er i orden.

Manglende overskud til at spørge chefen

Selvom en arbejdsstol måske kunne have hjulpet Lone Gram Larsen, har hun ikke haft overskud til at spørge sin chef om at få en i hjemmet.

- Jeg har ikke haft overskud til at finde ud af, hvad jeg har krav på af it-løsninger og redskaber på min hjemmearbejdsplads. Det er ikke fordi, min chef ikke har villet hjælpe mig med at finde ud af alt det praktiske, men jeg har følt, at det har været meget op til mig selv.

- Hvis jeg havde bedt min chef om eksempelvis at få en arbejdsstol stillet til rådighed, er jeg ikke i tvivl om, at han ville have hjulpet mig med det. Men jeg har simpelthen ikke haft overskud til at spørge om det, siger Lone Gram Larsen.

LÆS OGSÅ: Danske ledere har større behov for at se deres medarbejdere end tyske kolleger

Arbejdsgiverne har dog pligt til at sørge for, at medarbejderne har de nødvendige arbejdsredskaber i hjemmet, vurderer Karsten Høj.

- Hvis den pågældende medarbejder skal blive ved med at arbejde hjemme, skal arbejdsgiveren bidrage til, at hjemmearbejdspladsen er forsvarligt indrettet, understreger han.