Fyringsrunden er på globalt plan, men størstedelen af stillingerne er i København, fortæller Jakob Groot, der er bankdirektør og ansvarlig for den afdeling i Danske Bank, der håndterer de største virksomheder og institutionelle kunder. Foto: Danske Bank

Stor fyringsrunde hos dansk gigant

21. nov 2019
Danske Bank nedlægger 50 stillinger i afdelingen for handel med valuta og obligationer.

Danske Bank var torsdag morgen igennem en større fyringsrunde.

50 stillinger bliver nu nedlagt i den pressede afdeling for handel med valuta og obligationer. Det bekræfter banken over for Finans.

LÆS OGSÅ: Ole Birk raser over ansættelse: "Helt utilstedelig"

Fyringsrunden er på globalt plan, men størstedelen af stillingerne er i København, fortæller Jakob Groot, der er bankdirektør og ansvarlig for den afdeling i Danske Bank, der håndterer de største virksomheder og institutionelle kunder.

Allerede onsdag kunne Berlingske fortælle, at en større fyringsrunde var på vej.

Jakob Groot siger til Finans, at nogle af de nedlagte job bliver fundet blandt stillinger, der ikke genbesættes. Derudover kommer enkelte fra naturlig afgang.