Oprør i DF: - Jeg har mistet tilliden til Thulesen Dahl

20190606-155649-L-1920x1280we
- Vi har ligget for meget i skyggen af Lars Løkke, og det er vores partiformands skyld, siger Lars Kalmar Hansen Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
TEMA:Ny regering
7. jun. 2019 13.29
Næstformand i Dansk Folkepartis lokalafdeling i Svendborg synes, Kristian Thulesen Dahl skal tage konsekvensen af valgnederlaget og gå af som formand.

Dansk Folkepartis katastrofevalg, hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater, har sat stor fokus på partiet og ikke mindst partiets formand, Kristian Thulesen Dahl. Alex Ahrendtsen, der fik et af de to fynske DF-mandater, fortalte torsdag til TV 2/Fyn, at der skal ske ændringer i partiet uden at svare konkret på, hvad det skal være af justeringer.