Allerede før covid-19-krisen sendte økonomien på usikker kurs, var der problemer med at skaffe nok praktikpladser til erhvervsskoleelever. Nu kan manglen på pladser stige voldsomt. Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Frygter eksplosion i mangel på praktikpladser

6. maj 2020, 09:58
Tusindvis af erhvervsskoleelever kan om kort tid stå uden praktikplads. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier foreslår, at man lønkompenserer virksomheder. Men opbakningen til forslaget er begrænset. Børne- og undervisningsministeren fastslår, at der knokles for at finde løsninger.

Sommeren er lige om hjørnet. For omkring 14.500 unge betyder det, at de skal ud i praktik, da de inden for de næste par måneder afslutter deres grundforløb på landets erhvervsskoler.

LÆS OGSÅ: Færre end forventet har mistet praktikplads: 'Lønpakkerne ser ud til at virke'

Men meget tyder på, at coronakrisen har gjort de unges odds for at finde en praktikplads endnu dårligere, end det allerede var. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) frygter, at antallet af elever uden en praktikplads kommer til at eksplodere.

Det får nu direktør i DEG Lars Kunov til at gå ud med et nyt forslag: Alle virksomheder, der tager en erhvervsskoleelev i praktik, skal kompenseres økonomisk i omkring et år.

- I en erkendelse af, at de elever, der skal i praktik nu, måske ikke på alle punkter er helt ligeså toptunet, som de plejer at være. Og det må man så kompensere virksomhederne for i starten, indtil de unge mennesker kommer op på fuld omgangshøjde, siger han til A4 Arbejdsliv.

Når nogle elever ikke er på det niveau, som de bør være, skyldes det, at de i snart syv uger kun har haft fjernundervisning, forklarer han. Og det kan være sin sag at finpudse sin teknik i at svejse eller opsætte fliser, når man modtager al undervisning derhjemme.

- Specielt på de praktiske fag er vi meget presset af, at vi ikke kan undervise, som vi plejer. Og det er jo de praktiske færdigheder, der gør de studerende attraktive over for virksomhederne, siger Lars Kunov.

Jeg er lutter ører i forhold til andre metoder. Vi står i en ny situation og der skal tænkes i alle muligheder
Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S)

Han forestiller sig, at niveauet for kompensationen kunne være i størrelsesorden á la skolepraktikydelsen, der ligger på cirka 3.057 kroner om måneden for unge under 18 år og 7.335 kroner om måneden for myndige. Muligvis kan ydelsen halveres efter det første halve år.

Minister er også bekymret

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er også optaget af at finde løsninger for de mange unge, der inden længe risikerer at stå uden en praktikplads, så de kan komme videre i deres uddannelsesforløb.

- Vi ved godt, at der er en særlig udfordring for GF2-elever (elever på grundforløb 2, red.) og knokler for at finde løsninger sammen med Folketingets partier, skriver ministeren i en mail til A4 Arbejdsliv.

Hun peger på, at der allerede er gjort noget, da man har udvidet muligheden for at tage skolepraktik.

- Men min vurdering er, at der skal mere til end det, så det arbejder vi på nu, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoler forbigået: 'Det er rigtig uretfærdigt'

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger på, at det desværre aldrig tidligere er lykkedes at finde lærepladser til alle, og derfor tror hun ikke, at der findes nogen løsninger, der som et knips med fingrene løser problemet.

'En klatløsning'

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) deler man opfattelsen af, at det er helt nødvendigt at holde hånden under praktikpladsområdet som følge af covid-19-krisen. Det understreger FH’s næstformand Nanna Højlund.

Men DEG’s forslag om at lønkompensere virksomhederne kalder hun for en 'klatløsning'.

- Jeg synes, at en løsning af det her, kalder på flere diskussioner og ikke kun, at nu skal vi give økonomisk kompensation, som jeg slet ikke er afvisende over for. Men fremfor at gå fra problem til problem er det bedre at lave en samlet løsning, siger Nanna Højlund og tilføjer, at fagbevægelsen snarest vil drøfte problematikken med børne- og undervisningsministeren.

Det er et åbent spørgsmål, om skolepraktikken, der før i tiden har været buffer, når der har været økonomiske kriser, er tilstrækkelig, eller om vi skal ind og pille ved systemet
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

Hvis der bliver behov for nye tiltag for at sikre uddannelsen af faglærte, er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) også klar til at drøfte det med regeringen og de relevante parter, fortæller Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA. 

- Vi skal følge godt med i, hvordan situationen med erhvervsuddannelserne udvikler sig. Der er fortsat brug for at få overblik over udfordringerne og følge udviklingen nøje, siger han.

Det er dog hans indtryk, at virksomhederne står med betydeligt større parallelle problemer end elevernes niveau. Det handler for mange virksomheder om at overleve og få økonomien til at hænge sammen. Derfor mener han heller ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til at diskutere et eventuelt løntilskud. 

- Her og nu handler det om at holde fast i eleverne, så de ikke falder fra, og der håber jeg, at vi kan få prioriteret en åbning af grundforløb 2 og skolepraktikken her i næste fase af genåbningen, siger Jannik Bay.

Chefanalytiker: Historien må ikke gentage sig 

Selvom beskæftigelsen var høj før coronakrisen, var manglen på praktikpladser på landets erhvervsuddannelser alligevel høj. I slutningen af februar manglede 8.239 elever en praktikplads i en virksomhed, viser de seneste tal fra Styrelsen for It og Læring.

LÆS OGSÅ: FH og DA i fælles opråb til pressede virksomheder: Overvej fjernundervisning til opkvalificering

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, frygter, at vi nu vil opleve det samme, som der skete under den økonomiske krise i 2008, hvor virksomhederne i stor stil blev tilbageholdne med at ansætte lærlinge.

- Vi skulle faktisk gerne se det modsatte, hvis vi kigger på, hvor høj praktikpladsmanglen var før corona, siger hun.

Hun vurderer, at løntilskuddet til virksomhederne kan blive et af de redskaber, man må hive op af værktøjskassen. Ifølge chefanalytikeren kan det dog sammenlignes med nutidige og tidligere initiativer.

For bare tre måneder siden havde vi i Horesta fokus på at tiltrække flere elever. Nu har vi fokus på at fastholde så mange som overhovedet muligt 
Pia Svane, uddannelseschef, Horesta

Hun peger på, at landets virksomheder via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede i dag får bøder eller bonus, alt efter hvor mange elever de ansætter. Samtidig minder lønkompensationen også om et offentligt praktikpladstilskud, man havde før i tiden.

DEG: Mere undervisning frem for skolepraktik

Mie Dalskov Pihls bekymring er især møntet på de mange elever, der allerede i dag er i skolepraktik, fordi de ikke får plads i en virksomhed.

- Det er et åbent spørgsmål, om skolepraktikken, der før i tiden har været buffer, når der har været økonomiske kriser, er tilstrækkelig, eller om vi skal ind og pille ved systemet. Det er en diskussion, vi kommer til at have, hvis vi ser praktikpladsmanglen eksplodere, pointerer hun.

I dag er der 5.807 elever i skolepraktik, viser de seneste tal fra februar. Næsten alle elever, der kommer i skolepraktik, ender dog i en rigtig virksomhed på et eller andet tidspunkt, pointerer Mie Dalskov Pihl.

DEG har, siden man begyndte at drøfte erhvervsskolereformen tilbage i 2014, ønsket at forlænge erhvervsskoleelevernes grundforløb. Nu opfordrer interesseorganisationen igen til, at man forlænger tiden på skolebænken.

Men på grund af krisen har man for en stund lagt kampen for at forlænge uddannelsen for alle elever på hylden.

Lige nu er fokus udelukkende rettet mod at give de elever, der ikke får en praktikplads, mere undervisning, forklarer direktør Lars Kunov. Det nytter ikke blot at sende dem videre i et praktikcenter, hvor man simulerer, at de er i en reel virksomhed, mener han.

- Skolepraktik er et udmærket tilbud, men lige nøjagtigt den her årgang 2020, som ikke har fået den praktiske undervisning på skolens værksteder, har vi brug for at klæde bedre på, siger han.

Fokus er flyttet til fastholdelse

Krisen påvirker også dem, der allerede er i praktik, da knap 500 elever og lærlinge er blevet opsagt fra deres praktik.

Det viser en undersøgelse, som DEG gennemførte for nyligt blandt 37 erhvervsskoler. Samme undersøgelse viser dog, at det foreløbigt kun er cirka to procent af de igangværende praktikaftaler, der er blevet ophævet i første del af covid-19-krisen.

Men i de hårdest ramte brancher ser det mindre lovende ud, Omkring seks-syv procent af lærlingekontrakterne på tværs af gastronom-, tjener- og receptionistuddannelserne blev ophævet i krisens første fase, viser en undersøgelse fra brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta.

Det betyder også, at især de unge mennesker, der er i gang med at uddanne sig til kokke, tjenere eller receptionister, risikerer at stå uden en elevplads til sommer. Den problematik er Horesta opmærksom på.

LÆS OGSÅ: Færre søger erhvervsuddannelser: Langt fra målsætningen

Organisationens uddannelseschef Pia Svane mener godt, at lønkompensationspakker til virksomhederne kan være en del af løsningen. Samtidig understreger hun, at der er brug for en massiv indsats, da blot få måneder har vendt op og ned på hele branchen.

- Vi står midt i en krise, så vi skal holde fast i de praktikpladser, vi har, og det kræver, at der skrues på flere knapper. Vi har ikke fokus på at etablere en masse nye pladser, siger hun og tilføjer:

- For bare tre måneder siden havde vi i Horesta fokus på at tiltrække flere elever. Nu har vi fokus på at fastholde så mange som overhovedet muligt. Det kræver klare politiske udmeldinger om genåbning og kompensationspakker.

Børne- og undervisningsministeren mener, at man blandt andet fastholder de elever, der er i gang med deres praktik, ved at være mere fleksible på de rammer, der er for arbejdsgiverne.

- Og der har vi allerede gjort noget, men jeg er lutter ører i forhold til andre metoder. Vi står i en ny situation, og der skal tænkes i alle muligheder, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Arbejdsliv.