Frivillige hugger sosuernes job

13. nov 2013, 17:00
Hver tredje social og sundhedshjælper ansat på plejehjem har det seneste år set arbejdsopgaver blive taget fra medarbejderne og givet til frivillige.

De kører de ældre på tur, sidder ved de døende, mader de svageste og arrangerer banko og julefester. Men de er ikke på lønningslisten.

Frivillige overtager mere og mere af arbejdet fra medarbejdere på landets plejehjem.

Det viser en ny undersøgelse blandt FOAs medlemspanel med 559 ansatte på plejehjem og plejecentre. Hver tredje svarer, at der er opgaver på deres arbejdsplads, som før blevet varetaget af ansatte, men som indenfor det sidste år er blevet overtaget af frivillige.

Det er meget bekymrende, mener sektorformand Karen Stæhr fra FOA. Både fordi frivillige nogle steder løser egentlige plejeopgaver. Og fordi de frivilliges sociale arbejde går ud over omsorgen for de ældre.

”Medarbejderne lærer den ældre bedre at kende, gennem de sociale aktiviteter. Når man ruller en tur sammen, får man også føling med, om den ældre er ved at blive dement, får mad og drikke nok og andet, der har betydning for plejen,” siger Karen Stæhr.

Frivillighed slider ansatte ned

Professor Thomas P. Boje fra RUC forsker i frivillighed. Han ser en moderat stigning i frivilligheden på et sociale område.

”Det behøver ikke at være bekymrende for så vidt, det er den supplerende hjælp, som de frivillige har taget sig af. Der er som bekendt blevet sparet meget, og det vil der blive i de kommende år også," siger Thomas P. Boje og fortsætter:

"Der, hvor det bliver problematisk, er, hvis de ældre begynder at overtage dele af de visiterede arbejdsopgaver og går ind på kerneydelserne for social omsorg.”

Triste jobudsigter for SOSU'en

Thomas P. Boje mener til gengæld, at det går ud over sosu’erne, når de frivillige tager udflugterne, bankospillene, hyggesnakken og alle de andre bløde arbejdsopgaver.

”Hvis de kontraktmæssige opgaver skæres væk og kun kerneopgaverne bliver tilbage for de professionelle, da kan de risikere at få et arbejde, der i høj grad bliver gentagelser af de samme belastende opgaver – uden den variation som ligger i at veksle mellem professionel omsorg og social kontakt," siger Thomas P. Boje.

FOA er også bekymret for, at et job kun med hårde opgaver som bleskift, hjælp ved toiletbesøg, bad og påklædning giver stor risiko for nedslidning og arbejdsskader.

Frivillige vil ikke erstatte fyrede medarbejdere

De frivillige er ofte pensionister, efterlønnere eller personer, der i forvejen arbejder i den sociale sektor.

Ældre Sagen står både for de svage ældres rettigheder, men organiserer også omkring 14.000 frivillige, der står for alt fra trilleture med kørestole til en vågetjeneste.

Generelt er Ældre Sagen meget begejstret for, at flere og flere kommuner viser interesse for at få frivillige ind. Men foreningen oplever også ofte, at det er sparehensyn, der driver interessen.

"Frivillige vil ikke være spare-åger"

Det kan gå over gevind, når en kommune for eksempel spørger, om Ældre Sagen vil overtage hele aktivitetscentret på et plejecenter.

I undersøgelsen fortæller en ansat, at politikerne besluttede, at cafeen på plejecenteret skulle lukke. I stedet skulle den drives af frivillige. ”Så der blev fyret en del personer,” skriver sosu’en.

Den slags går sjældent godt, lyder Ældre Sagens erfaring. Udviklingskonsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling Maria Blankensteiner mener, man bør spørge sig selv, om man også ville samarbejde med frivillige, hvis man havde penge nok. Hvis svaret er nej, så skal man lade være.

”Frivillige har ikke lyst til at være en del af en kommunal sparedagsorden. De drives af deres eget engagement. ,” siger hun.