Mere i løn eller ekstra dage på stranden? Et flertal af HK'erne bruger deres fritvalgskonto på det første, viser ny undersøgelse. Foto: Bax Lindhardt / Judith Betak / Scanpix

Får nøglerolle i OK-forhandlinger: Det bruger HK’ere særlig ordning til

22. jan 2020, 00:02
Den såkaldte fritvalgskonto er spået til at få en nøglerolle ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Selvom kontoen giver ansatte mulighed for at vælge mellem bedre pension, fridage eller mere i løn, bruger langt de fleste den til at få ekstra kroner ind på lønkontoen, viser ny undersøgelse blandt HK Privats medlemmer.

Når forhandlerne fra HK Privat og HK Handel ved årets overenskomstforhandlinger skal forhandle nye vilkår hjem for forbundenes godt 90.000 medlemmer, er der særligt ét krav, der overskygger alle andre ved forhandlingsbordet:

En fordobling af den såkaldte fritvalgskonto, der i dag forpligter arbejdsgivere til at indbetale ekstra fire pct. af de HK-ansattes løn på en særlig konto, som medarbejderne enten kan veksle til flere fridage, større pension eller mere i løn.

LÆS OGSÅ: Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

Ifølge en ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har foretaget for HK Privat, bruger langt de fleste af forbundets medlemmer dog kontoen til at forsøde lønkontoen.

Således svarer 59 pct. af i alt 1.300 adspurgte medlemmer af HK-Privat, at de vælger at få pengene fra kontoen udbetalt, mens 19 pct. får indbetalt pengene på deres pensionsordning. Blot 8 pct af HK'erne bruger kontoen til at købe ekstra fri- eller omsorgsdage. 

Frit valg er en værdi i sig selv

Ifølge Simon Tøgern, formand for HK-Privat og forbundets chefforhandler ved OK20-forhandlingerne, kan årsagen til, at de ansatte helst vil bruge fritvalgskontoen på ekstra lønkroner bunde i, at medlemmerne har svært ved at komme igennem med deres krav, når der skal forhandles løn på deres arbejdspladser.

Det skyldes, at overenskomstforhandlingerne for en stor del af HK-medlemmerne foregår på det såkaldte minimallønsområde, hvilket betyder, at deres løn i høj grad bliver bestemt af lokale lønforhandlinger. 

- Jeg tror, at en del af vores medlemmer vælger at få udbetalt pengene på fritvalgskontoen, fordi det er den måde, de kan få en lønforhøjelse på, siger Simon Tøgern til A4 Arbejdsliv. 

- Men jeg ser også, at det har en værdi i sig selv, at fritvalgskontoen giver det enkelte medlem mere frihed i arbejdslivet, og at det bliver vægtet lige så højt som de enkelte goder, tilføjer han.  

Skuffende lønstigninger

Når knap seks ud af ti medlemmer vælger at få udbetalt pengene som løn – peger det så ikke på, at medlemmerne først og fremmest bekymrer sig om, at der bliver forhandlet større lønforhøjelser hjem? 

Det er da et udtryk for, at folk tilsyneladende godt kan bruge nogle flere penge mellem hænderne. Ellers havde de vel valgt at få dem indbetalt på deres pensionskonto. Og der er et løft af fritvalgskontoen jo en af de få måder, hvorpå vi fra centralt hold kan sikre, at de ansatte får en lønforhøjelse, der kan mærkes, siger Simon Tøgern. 

Når der er nok at lave, og der er brug for alle mand på dæk, så er folk jo typisk loyale overfor deres arbejdsgivere, og så kommer man ikke og beder om mere fri
Simon Tøgern, formand, HK Privat

- En stor del af lønforhandlingerne på vores område foregår jo lokalt på de enkelte virksomheder, og der kan vi bare se, at det bestemt ikke er alle steder, hvor de lokale lønforhandlinger munder ud i de lønstigninger, som vores medlemmer efterspørger, slår HK Privat-formanden fast. 

Han peger dog også på, at travlhed på virksomhederne kan have indflydelse på, hvor mange ansatte der vælger at få fritvalgskontoen udbetalt som løn. 

- Når der er nok at lave, og der er brug for alle mand på dæk, så er folk jo typisk loyale overfor deres arbejdsgivere, og så kommer man ikke og beder om mere fri. Omvendt i en situation, hvor der måske ikke er så meget at lave, så tænker folk måske, jamen så holder jeg da lige en fridag mere, siger HK Privat-formanden.

Ekspert: Fritvalgs-konto kan blive centralt emne

Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, har spørgsmålet om netop fritvalgskontoen potentialet til at blive et af nøgleemnerne ved årets overenskomstforhandlinger. 

LÆS OGSÅ: Ikke alle HK'ere ønsker mere ind på fritvalgskontoen

- Det er et bredt funderet krav i store dele af fagbevægelsen, og det vil meget sandsynligt blive en af de centrale diskussioner ved forhandlingerne, siger Nana Wesley Hansen til A4 Arbejdsliv. 

Hun peger også på, at ordningen efterhånden har en del år på bagen, men at den først for alvor blev et varmt emne ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2017. 

- Fritvalgskontoen blev etableret helt tilbage i 2007, men præcis som vi så det med arbejdsmarkedspensionen fra starten af 1990’erne, så har den ikke spillet en stor rolle, før der kom mere økonomi i den. Men stigningen til fire procent i 2017 var et markant resultat, og med den økonomiske volumen begynder den for alvor at betyde noget for folk, uddyber forskeren. 

Fakta:

Fritvalgsordningen blev indført i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007, og den giver den enkelte lønmodtager 4 pct. ekstra af den ferieberettigede løn hvert år. Pengene kan anvendes som enten ekstra løn, sættes af til pension eller finansiere nedsat tid. Der er frit valg for den enkelte. 

I 2007 blev ekstra 0,5 pct. af lønnen sat ind på fritvalgskonntoen, som steg til 1 pct. i 2009 og videre til 2 pct. i 2017. Siden da er den blevet fordoblet til 4 pct. 

Fridage kan blive mere populære 

Hvis HK Privats forhandlere får trumfet kravet om en fordobling af fritvalgskontoen igennem, kan det ifølge Epinion-undersøgelsen få flere medlemmer til at bruge deres fritvalgskonto på at sætte mere af til pensionskontoen, eller tage en dag mere på sofaen, fremfor at få dem udbetalt. 

I undersøgelsen svarer knap 25 pct. af de adspurgte HK'ere, at de vil bruge fritvalgskontoen på at holde mere fri, mens 21 pct. vil indbetale pengene på deres pensionsordning, hvis det lykkes fagbevægelsen at forhandle en forbedring af fritvalgskontoen hjem. Et overvejende flertal, svarende til 37 pct., vil dog ifølge den nye undersøgelse stadig vælge at få pengene udbetalt, selvom arbejdsgiverne ender med at skulle sætte flere penge ind på fritvalgskontoen. 

Ifølge HK Privat-formand Simon Tøgern kan svarene afspejle, at de ansattes prioriteter ændrer sig, efterhånden som de bevæger sig igennem deres arbejdsliv. 

LÆS OGSÅ: Forsker: Mændene står i kø for at få sundhedstjek

- Folk kigger rundt på kollegerne og konstanterer, at vi jo er forskellige. Nogle er lige blevet færdiguddannede, nogle har købt hus og fået børn, og en helt tredje gruppe er på vej i seniorlivet. Og dem der i dag er nyuddannede og har brug for ekstra penge mellem hænderne, vil måske om få år bruge fritvalgskontoen til at holde mere fri sammen med deres nyfødte barn, siger Simon Tøgern. 

- Det kan godt være, at det kolliderer med arbejdsgivernes ledelsesret, men det er jo over en bred kam, og ikke kun når vi snakker fritvalgskonto, at folk vil have lov til at bestemme mere over deres arbejdsliv. Og det mener vi, at arbejdsmarkedet skal kunne rumme, siger Simon Tøgern.