Frisør tvunget til at bære paryk på jobbet

19. jun 2013, 11:40
Frisør Melanie Strandberg klippede sig skaldet for at støtte sin kræftramte søster, men chefen ville have hende til at gå med paryk.

Melanie Strandberg fra Washington i USA har mistet sit job som frisør, da hun ville støtte sin kræftramte søster, skriver HuffingtonPost.com.

I sympati med søsteren, som skulle gennem endnu en omgang kræftbehandling, klippede hun sig skaldet. Men da hun mødte op på jobbet, fik hun efter eget udsagn besked på, at hun ikke kunne arbejde skaldet i salonen, fordi det ville være dårligt for forretningen.

Hun blev bedt bære en paryk på jobbet, og derfor sagde hun op.

”Jeg er stolt over at forlade firmaet og insistere på det, som jeg tror på,” siger hun.

”Jeg gjorde det for at støtte hende og alle andre, der gennemgår kræftbehandling.”

Frisørfirmaet Northern Quest beklager episoden i en meddelelse:

”Vi er meget bekymrede over det, som Melanie siger, hun har oplevet. Det er ikke i overensstemmelse med vores værdier, kultur og tradition, og det er uacceptabelt,” lyder det fra Northern Quest.

Kilde: Huffingtonpost.com og ABClocal.com