Frederiksberg-whistleblower afprøver principiel dom i landsretten

Lisbeth_Riisager_februar_2021_1650_px
25. mar. 2021 10.06
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Whistleblower i Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen blev sidste år dømt af Byretten på Frederiksberg for at have overtrådt sin tavshedspligt. I dag begynder hendes ankesag i Østre Landsret. Den er vigtig, for uden retsbeskyttelse af whistleblowere er der ingen til at beskytte borgere og ansatte imod myndigheder, der bøjer lovgivningen eller på anden måde skader mennesker.

I DAG TORSDAG DEN 25. MARTS begynder en meget vigtig, principiel ankesag i Østre Landsret. Den handler om whistleblowing.

Den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen blev sidste år dømt af Byretten på Frederiksberg for at have overtrådt sin tavshedspligt, jævnfør Straffelovens paragraf 152 stk. 1, da hun tilbage i 2016 tog 90 sociale sager om meget syge borgere med hjem fra sin arbejdsplads i Frederiksberg Kommune og viste dem til journalist Ulrik Dahlin fra Information.

LÆS OGSÅ: Bitten har fået sin dom: - Jeg anker, og det har jeg hele tiden planlagt

Det var sager, som indeholdt utroligt mange eksempler på grundliggende brud på lovgivningen om de forskellige sociale ydelser, på forvaltningsret, lovgivning om retssikkerhed, menneskerettigheder.

Det var sager, hvor Frederiksberg Kommune viste borgerne disrespekt for sygdom og invaliditet, lægeerklæringer, borgernes egne vurderinger og udsagn. Borgere fik ikke deres lovhjemlede ydelser, men blev holdt hen i uvished i årevis i systemets vold. Ressourceforløb og praktikker blev iværksat, selv hvor borgerne var håbløst afmægtige, og det var kontraindiceret. Syge blev endnu mere syge, og nogen blev selvmordstruede.

Alle steder, hvor der er risiko for svigt af forskellig art, er der brug for, at ansatte tør sige fra og om nødvendigt gøre det offentligt
Lisbeth Riisager, forfatter og blogger

Man kan få en fornemmelse af, hvor alvorlig mishandling af borgere, der var tale om, ved at lytte til Bitten Vivi Jensens korte gennemgang af 21 af de 90 borgersager, som hun havde taget med hjem og vist Ulrik Dahlin.

INDEN HUN GAV SAGERNE til Ulrik Dahlin, havde hun forsøgt at rejse kritik af sagsbehandlingen internt ved at gå til sin leder. Men kritikken blev affejet, og hun blev fyret. Derfor så hun sig nødsaget til til sidst at videregive sagerne for ved Dahlins mellemkomst og i anonymiseret form at vise offentligheden, at der ikke var tale om enkeltsager af ulovlig karakter, men om systematiske lovbrud fra kommunens side.

LÆS OGSÅ: Whistleblower eller kriminel: Bitten møder i retten under kolossalt pres

I stedet for at anerkende kritikken og rette ind, valgte Frederiksberg Kommune at lægge sag an mod Bitten Vivi Jensen for såkaldt overtrædelse af tavshedspligten. Og det er den sag, som efter Bitten Vivi Jensens ønske nu kommer for landsretten torsdag som en principiel sag om whistlebloweres retssikkerhed.

BITTEN VIVI JENSENS FORSVARER, advokat Mads Krøger Pramming, vil i landsretten argumentere for det synspunkt, at tavshedspligten, jævnfør Straffelovens paragraf 152 e, ikke gælder, hvis den pågældende "handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv".

Og dét, må man sige, har været tilfældet her.

SAGEN HAR IKKE ALENE BETYDNING for de borgere, som på grund af sygdom eller ulykke årligt kommer i berøring med det kommunale sociale system eller beskæftigelsessystemet i Frederiksberg Kommune. Borgere, som er dybt afhængige af, hvordan lovgivningen forvaltes i netop deres sag, og at der findes ansatte, som tør skride ind over for ulovlig, usaglig og umenneskelig forvaltning, når den forekommer.

LÆS OGSÅ: Borgere og fagfolk i fælles protest mod jobcenter: 'Mit helbred og liv er blevet skadet'

Den har også betydning for de titusindvis af andre syge borgere, som årligt er i kontakt med kommunerne rundt om i landet på grund af midlertidig eller varigt nedsat arbejdsevne eller helt manglende ditto. Alle steder, hvor der er risiko for svigt af forskellig art, er der brug for, at ansatte tør sige fra og om nødvendigt gøre det offentligt.

Endvidere har sagen principiel betydning for alle offentligt ansatte helt bredt i forhold til deres mulighed for at ytre sig offentligt som whistleblowere, hvis de møder ulovligheder på deres arbejdsplads, usaglige eller fagligt kritisable forhold, dårligt arbejdsmiljø, kritisabel behandling af borgere osv. Det gælder i kommune, region og stat.

For hvor går man hen som ansat, hvis man på sin arbejdsplads bliver vidne til ulovligheder el.lign., eller man ligefrem selv bliver bedt om at gøre noget uetisk eller direkte ulovligt, der skader andre eller en selv?

HVIS DER REELT INGEN RET er til at ytre sig om den slags berettiget kritik, når man først har forsøgt at gøre det internt på arbejdspladsen uden lydhørhed, så har samvittigheden, etikken og lovgivningen virkeligt dårlige odds på offentlige arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Anya drænet af jobcenterforløb: 'Lysten til livet forsvandt gradvist'

Uden en beskyttet ret til at ytre sig om kritisable forhold i det offentlige er der ingen til at beskytte borgere og ansatte imod ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold hos myndighederne.

Derfor er sagen i mine øjne af ekstremt stor principiel betydning for både borgere og ansatte rundt om på offentlige arbejdspladser af enhver art i Danmark. Og derfor er det mit store håb, at landsretten vil frikende Bitten Vivi Jensen og statuere et eksempel, der åbner for, at whistleblowing om uacceptable forhold på offentlige arbejdspladser bliver en reel mulighed i fremtiden.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].