Forfatter: Kommune har kun politianmeldt whistleblower, fordi hun er kritisk

27. jan, 15:07
Frederiksberg Kommune har politianmeldt whistlebloweren Bitten Vivi Jensen, fordi hun bruger fortrolige sagsakter til at rejse kritik af Beskæftigelsesforvaltningen. Anklagemyndigheden har nu anlagt retssag mod hende, og den begynder på onsdag.

ONSDAG 29. JANUAR indledes en spektakulær strafferetssag i Retten på Frederiksberg. En tidligere ansat i Frederiksberg Kommune, ergoterapeut Bitten Vivi Jensen, er anklaget for at overtræde Straffelovens § 152, stk. 1 og 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og § 155 om at have misbrugt sin stilling ved at tage sagsakter om borgere med hjem til sin private bopæl. Det er Frederiksberg Kommune, der har anmeldt sagen, og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) står som anklagemyndighed.

LÆS OGSÅ: Bitten hjælper folk, der er fanget i systemet: Nu slæber kommunen hende i retten

Baggrunden for retssagen er, at Bitten Vivi Jensen i en artikel i Information i april 2017 af journalist og tidligere Cavlingprisvinder Ulrik Dahlin gav offentligheden besked på, hvor beskidt en affære sagsbehandlingen var i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Her havde hun fra november 2015 til marts 2016 været med til at behandle 60-70 sager om førtidspension og erfaret alvorlig sagsmishandling, hvor meget syge borgere, der efter hendes opfattelse burde tilkendes førtidspension, blev holdt hen i langvarige ressourceforløb og andre tidsforhalinger. Trods hendes egne indsigelser i det øvrige rehabiliteringsteams afgørelser blev hun ikke hørt. 

"Jeg kunne ikke fortsætte i rehabiliteringsteamet, alt hvad der foregik var lodret imod min faglighed og min menneskelighed. Mine protester var ilde hørt, og man var endda begyndt at underskrive afgørelser uden mit vidende som om, jeg samtykkede. Det var helt uacceptabelt," har hun forklaret Forfra. Med andre ord havde forvaltningen forfalsket hendes samtykke.

HUN FORSØGTE FØRST under lukkede døre at fremføre sin kraftige kritik af sagsbehandlingspraksissen i rehabiliteringsteamet over for ledelsen og at tale den til fornuft. Men man ville ikke høre på hende, og efterhånden blev det også klart for hende, at hun kunne forvente snart at blive fyret fra sit arbejde. 

Derfor besluttede hun sig for at samle dokumentation for, at sagsmishandlingen ikke alene fandt sted i enkeltsager, men at der var tale om et større mønster af systematisk sagsmishandling. Hun tog kopier med hjem af 90 sager og gik til først ét medie, A4, og derefter til Information for at whistleblowe om den manglende retssikkerhed i sagshandlingen i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune.

LÆS OGSÅ: Ekspert om Bitten-sagen: Kan skabe farlige fortilfælde

A4 trak deres artikel lige inden offentliggørelse – formentlig fordi de blev truet eller forsøgt presset af beskæftigelsesforvaltningen i Frederiksberg Kommune. Information blev også forsøgt presset af forvaltningen til ikke at udgive deres artikel. Først med en række udokumenterede, grimme påstande om hende, men journalist Ulrik Dahlin var ikke til fals, bad om dokumentation for påstandene – og fik den ikke. Så truede Frederiksberg Kommune ham med, at hvis Information bragte artiklen, ville de politianmelde Bitten.

MEN BITTEN VIVI JENSEN ønskede artiklen i Information bragt, og sådan blev det. Artiklen beskrev i anonymiseret form en af de groteske sager, hun har været med til at afgøre i rehabiliteringsteamet. En tidligere ansat blikkenslager med PTSD, KOL, astma, spiserørskatar samt kronisk alkoholisme, som ifølge lægen opfyldte plejehjemskriterierne, opnåede først under Bittens tid i temaet i januar 2016 indstilling til og tilkendelse af førtidspension. Bitten mente, han burde have haft pensionen allerede tre år tidligere.

Formålet med hendes videregivelse af oplysningerne var at oplyse om den manglende retssikkerhed, som denne og mange andre borgere erfarede i mødet med Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesforvaltning. Hun forklarer selv, at hun her har betragtet sin oplysningspligt som værende vigtigere end tavshedspligten, og at samvittigheden har budt hende at gøre det – netop af hensyn til disse og mange andre syge og uarbejdsdygtige borgeres ve og vel. 

Det fremstår, som om kommunen har rigtig meget at skjule, og at det derfor er lettere at anklage whistlebloweren end selv som kommune at forholde sig til kritikken.
Lisbeth Riisager Hennriksen, forfatter og blogger

Det fremgår ikke af sigtelsen, hvem i forvaltningen der er ansvarlig for anmeldelsen. Men det virker ikke, som om anmeldelsen er foretaget af hensyn til den eller de borgere, som, Frederiksberg Kommune mener, hun har brudt tavshedspligten overfor.

JEG ER NORMALT den første til at kritisere brud på tavshedspligten fra myndigheders side. Men tavshedspligten er ikke sat i verden for, at en kommune kan bruge mørkelygten i forhold til ulovlig og uværdig behandling af borgerne. Det fremstår, som om kommunen har rigtig meget at skjule, og at det derfor er lettere at politianmelde whistlebloweren end selv som kommune at forholde sig til kritikken.

Den konklusion har social aktivist Esben Søvang Maaløe formuleret meget overbevisende. Han har sammen med Bitten Vivi Jensen optrådt som frivillig bisidder og partsrepræsentant i en lang række sager i blandt andet Frederiksberg Kommune og kender kommunens ageren godt, ligesom han hjælper hende i kommunikationen om denne retssag. I et interview i Christiania tv i januar måned i år udtalte han således:

"Den pointe, jeg gerne vil lave (...) var, at så sagde Frederiksberg Kommune til Information: "Hvis I trykker den artikel, så anmelder vi Bitten." Og det er underforstået, at "Hvis I ikke trykker den, så anmelder vi hende ikke." Jeg synes, det siger noget om, hvor bekymret Frederiksberg Kommune er over, at de her oplysninger er blevet bortfjernet. De er ikke mere bekymrede, end at de sagtens kan undlade at anmelde hende, bare det ikke kommer i avisen. Og det siger altså mig, at det er ikke det med sagerne (bruddet på tavshedspligten, red.), det er dét, at der bliver rejst kritik. Så at Bitten har bortfjernet eller taget kopier, er i virkeligheden ikke det ømme punkt. Det, der er det ømme punkt, det er, hvis hun bruger dem til at rejse kritik. vil de anmelde det."

Det svarer til, hvad Ulrik Dahlin har pointeret over for Journalisten i august 2019: ”Konsekvensen af politianmeldelsen er, at fokus bliver flyttet fra hendes kritik. (...) Det er den effekt, det får. Jeg ved ikke, om det er sådan, de tænker, men de behøver ikke forholde sig til kritikken, så længe sagen er under behandling”.

Det fremgår i øvrigt også af det orienteringsbrev, som kommunens forvaltning 19. juli 2019 har sendt til de 90 borgere om Bittens videregivelse af fortrolige personoplysninger om dem til journalisten i Information, at forvaltningens frygt i denne sag i virkeligheden ikke angår borgernes ve og vel. Heri skriver kommunen, at de ikke har grundlag for at formode, at sagerne er blevet misbrugt til andre formål, "end at vedkommende har ønsket at rejse kritik af Frederiksberg Kommunes sagsbehandling". Det pointerer Ulrik Dahlin i en ny artikel i Information i august 2019.

HVIS DU, SOM LÆSER DETTE indlæg, synes, at Retten skal dømme hende skyldig i den rejste tiltale for sit formelle brud på tavshedspligten, så overvej lige en ekstra gang, hvis interesser hun søger at værne her. Det er meget syge borgeres manglende retssikkerhed, hun kritiserer, og lyset falder på en kommune, der gør alt andet end at tjene sine syge medborgere, når de står i deres livs helvede, nogle endda i flere årtier. Det var ikke kommet frem ad anden vej.

Og de fleste medier kunne sandelig godt have gjort et bedre stykke arbejde som kritisk vagthund over for den strukturelle vold, som beskæftigelsespolitikken siden daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reformer af førtidspension og fleksjob med flere har påført titusindvis af syge mennesker i kombination med kommuners grænsesøgende forvaltningspraksis med målstyring af førtidspensioner. Havde de passet deres arbejde, havde Bitten Vivi Jensen formentlig ikke behøvet bringe sine store personlige ofre i denne slags sager, ligesom titusindvis af syge havde lidt mindre overlast og mødt mere human og lovlydig behandling.

Derfor er denne sag også en hamrende lussing til store dele af medierne og journaliststanden for deres bovlamme adfærd som rygklappere af de herskende politikere og den førte politik. Og jeg deler Bittens kritik af den brede del af medierne, som den er beskrevet i Informations artikel i 2019:

"Kom­mu­ner­ne er al­drig rig­tigt gen­stand for kri­tisk fokus fra me­di­er­ne. Den samme kom­mu­ne (...) kan have den ene sag efter den anden i avi­ser­ne, men det bli­ver ikke dæk­ket under vink­len: Nu har den her kom­mu­ne gang på gang vist, at det ikke fun­ge­rer, så hvad er der galt? Vi får en række en­keltsa­ger ser­ve­ret, de væk­ker for­ar­gel­se og skan­da­le, og så luk­ker kom­mu­nen sagen med en po­si­tiv af­gø­rel­se, og alle er glade, lige ind­til næste hi­sto­rie kommer frem. (...) Men hvis man lægger alle enkeltsagerne op ved siden af hinanden, så tegner der sig et mønster, som ikke er til at tage fejl af. Det var præcis det, jeg ville med de 90 sager, jeg havde taget med hjem fra mit arbejde i Frederiksberg Kommune."

TANKEVÆKKENDE ER DET OGSÅ, at hun har optrådt som frivillig bisidder og partsrepræsentant i en lang række sager, blandt andet sager i Frederiksberg Kommune, og at borgerne med hendes hjælp har vundet dem alle. Det dokumenterer netop den ulovlige forvaltningspraksis, som hun har whistleblowet om, og som kommunerne aldrig bliver straffet for.

LÆS OGSÅ: Bjarne fik førtidspension efter årelang kamp: Døde dagen efter

Det er således et meget magtfuldkomment og helt unødvendigt skridt, kommunen har taget, når den truer og politianmelder hende, alene fordi hun i en højere sags tjeneste fremsætter dokumenteret kritik af kommunens fremgangsmåder. 

Den kunne i stedet have valgt at imødekomme kritikken. Ligeledes kan Beskæftigelsesudvalget i Frederiksberg Kommunes byråd vælge at lade Beskæftigelsesforvaltningen undersøge eksternt, som fire partier i udvalget 27. januar stiller forslag om, ligesom Socialudvalget i kommunen for nyligt lod forvaltningen af børnesager undersøge eksternt efter forudgående voldsom kritik af den; en undersøgelse, som viste, at forholdene i forvaltningen virkelig var kritisable.

ANKLAGEMYNDIGHEDEN i retssagen repræsenteres af
senioranklager Benjamin Foverskov og advokaturchef Henrik Helmer Steen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Bitten Vivi Jensen repræsenteres og forsvares af advokat med speciale i socialret Mads Krøger Pramming fra Ehmer Pramming Advokater. Første retsmøde foregår som nævnt 29. januar, og retssagen fortsætter 5. februar og om nødvendigt 19. februar.

Det bliver spændende, om det bliver en skueproces, eller om Byretten på Frederiksberg vil dømme retfærdigt i denne sag og tage behørigt hensyn til det alvorlige systemsvigt af meget syge borgere, som hjemtagningen af akterne og videregivelsen til Informations journalist er hele baggrunden for. Jeg mener, der er tale om berettiget, veldokumenteret videregivelse af aktuelle, fortrolige oplysninger.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her