IMG_8691
Gry Friis har i mange år, inden hun overtog planteskolen Havero, designet bede i sin have og læst havebøger. Foto: Maja Skov Vang

Gry skiftede tv-branchen ud med planteskole: 'Det føles aldrig som arbejde'

8. nov 2020, 09:00
Gry Friis er uddannet still- og filmfotograf, men efter en årrække i branchen, følte hun, at hun gik for meget på kompromis både med sit håndværk og med tiden med sine fire børn. I dag ejer hun en planteskole og et tørklædebrand og arbejder 12 timer om dagen, alligevel har hun langt mere tid med sine fire drenge og en større arbejdsglæde, end da hun var i tv-branchen.

Når Gry Friis står i sit værksted og sænker silketørklædet ned i det store vandkar, føles det næsten, som da hun var teenager på Møn og brugte al sin fritid i et mørkekammer. Dengang var det bare fotografier af ansigter eller landskaber, der dukkede frem i karet.

LÆS OGSÅ: Allan på 76 elsker jobbet som frisør: 'Du kan tro, at jeg har mange hemmeligheder'

-  I det sekund tekstilet rammer vandoverfladen, har man et øjebliksbillede, man ikke kan ændre, fuldstændig som når man tager et fotografi af en person. Det er lige her og nu.

Karriereskifte 

Hvad ville der ske, hvis jeg sagde mit job op og startede på noget helt andet?

De overvejelser er der mange lønmodtagere, der har. Men der er også nogle, der har gjort overvejelserne til virkelighed, og dem vil vi stille skarpt på i denne serie.

Du kan blandt andet læse om Yael Bassan, der drømte om at blive journalist, da hendes far døde, og hun overtog hans cykelforretning.

Teknikken hedder marmorering og er en gammel japansk kunstteknik, hvor man maler med blæk på vand, og når så stoffet suger blækket op, danner det et mønster.

Det var ved et tilfælde, at Gry Friis faldt over den gamle kunstform. Hendes drenge havde en dag fundet blomster, som hun ville lægge i pres i en bog. Hun tog en gammel bog ned fra reolen, og blev fascineret af det detaljerede marmoreringsmønster på omslaget. Gry Friis begyndte at gå på opdagelse i marmoreringskunstens historie og fandt ud af, at den i tidernes morgen også var blevet brugt til at danne mønstre på tekstil. 

I dag sælger hun tørklæder og accessories under navnet Daggry privat, i planteskolen Havero, på Louisiana og interiørbutikken Stilleben.

-  Det gik lige pludselig op for mig, at det føltes som om, jeg dyrkede en hobby, men det var det jo ikke, for der var efterspørgsel på det, jeg lavede. Det gav mig et kæmpe selvtillids-boost. 

Drømmen om at blive fotograf

Selvom drømmen, siden hun fik sit første kamera som 14-årig, var at blive fotograf, elsker hun det arbejdsliv, hun har sammensat i dag. Nogle gange bruger hun tid i sit værksted, der ligger i kælderen i huset, hvor hun bor med sin mand og fire sønner, andre gange trasker hun rundt med jord under neglene og vander blomster i hende og mandens planteskole Havero, der ligger tæt ved Emdrup sø på Østerbro. Det er der, A4 Arbejdsliv møder hende til en snak om at skifte karrierespor. For det har den 40-årige tidligere fotograf og filmfotograf i den grad gjort.

-  Jeg arbejder non stop. Måske 12 timer om dagen, men det føles aldrig som arbejde, det føles helt fantastisk. Jeg kan næsten ikke holde ud, når jeg ikke er hernede.

Det var et spørgsmål om, at jeg ikke følte, jeg kunne dedikere mig i filmbranchen i det omfang, det krævede.
Gry Friis, ejer af Daggy og Havero

Den følelse havde hun ikke på samme måde, da hun arbejdede som filmfotograf. Først blev hun uddannet på Fotoskolen Fatamorgana og siden på kunstuniversitetet Central Saint Martins i London. Efter nogle års arbejde som still-fotograf søgte hun ind på den Danske Filmskole på filmfotograflinjen i 2007 og blev optaget som en ud af seks elever.

Gry Friis elsker det arbejdsliv, hun har sammensat i dag. Foto: Maja Vang

- Jeg arbejdede i seks år som filmfotograf. Jeg elskede at lave film. Men jeg kunne også mærke, at hver gang jeg havde været væk på barsel, så var det en kæmpe udfordring at vende tilbage. Det var et spørgsmål om, at jeg ikke følte, jeg kunne dedikere mig i filmbranchen i det omfang, det krævede. Jeg har fire børn, og kombinationen med at være væk i længere perioder af gangen, som det ofte kræver i filmbranchen, var for svær for mig.

Et gammeldags håndværk

Børnene var den største årsag til, at hun begyndte at lede efter en ny måde at leve på, men der var også en anden.

- Jeg er uddannet stilfotograf, dengang hvor alting var analog, og man optog på film. Jeg arbejdede i mørkekammer – det gammeldags håndværk. Det er det, jeg elsker. Og på filmskolen gik jeg på en af de sidste årgange, der optog på rigtig film. Jeg målte lyset og satte lamperne. Man kan sige, at det er en lidt mere detaljeret måde at arbejdede på og noget helt andet end i dag.

- Det, jeg oplevede, var, at jo længere tid jeg var i branchen, jo stærkere skulle det gå. Jeg følte desværre ofte, at det blev på bekostning af historien og håndværket. Det blev et stort kompromis for mig, og jeg mistede noget af glæden ved at skabe levende billeder.

Hjemme med børnene

Det nåede at blive til en del arbejde blandt andet for DR, hvor hun var med til at filme Tema-lørdage og dokumentarfilm. Men da Gry fik sit tredje barn for fire år siden, blev knuden i maven for stor.

- Jeg synes, at børn er for meget i institution.  Jeg tror, de små børn har bedst af at gå hjemme med deres nærmeste familie. Vi valgte så at prioritere, at jeg kunne gå hjemme og derved have færre penge at leve for. Det har betydet, at vi stort set ikke rejser på ferie, og at børnene sjældent får nyt tøj.

Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, jeg har altid troet på, at hvis du har en god mavefornemmelse, så skal det nok gå godt.
Gry Friis, ejer af Daggry og Havero

Men det til trods, nød hun de første par år som hjemmegående, hvor der efter to år kom endnu en baby. Langsomt kom der dog også et lille savn.

- På et tidspunkt gik det meget op i vasketøj, og jeg begyndte at savne at være kreativ. Jeg søgte efter noget, der kunne opfylde det tomrum.

Den gode mavefornemmelse

Og det var der, at Gry Friis fandt den bog med det fine bogomslag, som vi lagde ud med med.

Det var dog et andet tilfælde, der gjorde, at hun blev planteskole-ejer. Hendes mands bror havde i foråret hørt, at der var en planteskole i nærheden, der manglede forpagtere.

Fra Gry Friis og hendes mand havde hørt det, til de stod med nøglerne til den 70 år gamle planteskole, gik der blot halvanden måned.

Da jeg var filmfotograf kunne jeg aldrig være den, der tog børnene, når de var syge. Nu er jeg selv chefen, og det stiller mig i en anden position. 
Gry Friis, ejer af Daggry og Havero

Det føles nærmest skæbneagtigt, synes hun. Hendes far var gartner, og af mange omgange har hun selv overvejet at gå den vej. Alligevel var hun lidt skeptisk, fordi det ville være en kæmpe omvæltning for hele familien.

- Den følelse kom jeg hurtigt over. Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, jeg har altid troet på, at hvis du har en god mavefornemmelse, så skal det nok gå godt. Min far døde, da jeg var 18 år, og det har virkeligt lært mig, at livet kan være kort, og man skal gribe de chancer, man får.

Det lyder vanvittigt

Selvom Gry Friis og hendes mand har fire drenge, et hus de er i gang med at renovere, et tørklæde-brand og nu også en planteskole, føler hun, at hun arbejder mindre og har mere tid til sin familie, end da hun var i film- og tv-branchen.

- Jeg kan godt høre, at det lyder vanvittigt, når man remser det op. Men da jeg var filmfotograf kunne jeg aldrig være den, der tog børnene, når de var syge. Nu er jeg selv chefen, og det stiller mig i en anden position. Der er en frihed i, at det er vores eget, og vi kan have børnene med, hvis vi har lyst. Hele sommerferien har de gået hernede og vandet blomster.

Jeg tænkte, da vi overtog planteskolen, om jeg kunne se mig selv være her om en årrække. Svaret er, at jeg kunne se mig selv blive 80 år her.
Gry Friis, ejer af Daggry og HAvero

- Planteskolen skal også være en del af deres hverdag, siger Gry Friis, der også har planer om at holde workshops og åbne en lille café blandt stauderbedene.

LÆS OGSÅ: Yael droppede journalistikken og blev cykeldirektør: 'Jeg kan utrolig godt lide at bestemme'

Hvad er arbejdsglæde for dig?

- Jeg skal være tryg på en arbejdsplads, jeg skal føle, jeg udvikler mig, og jeg skal kunne se en fremtid med det, jeg beskæftiger mig med. Jeg tænkte, da vi overtog planteskolen, om jeg kunne se mig selv være her om en årrække. Svaret er, at jeg kunne se mig selv blive 80 år her.